Cinemateket i december

CINEMATEKET ringer julen ind med Disney-klassikere, film om beatgenerationen, film om censur og ytringsfrihed, Danish Adventure Film Festival, Dreyer, Elia Kazan og meget andet.

Oplev bl.a. otte film instrueret af Elia Kazan, der af Stanley Kubrick og Marlon Brando er blevet udråbt til "USA's bedste instruktør"; Bliv klogere på beatgenerationen med nye film om Kerouac, Burroughs og Ginsberg; Kom julen i hu med syv af Disneys allerfineste perler ledsaget af helt særlige bonus-forfilm; Vær med når Cinemateket sætter fokus på ytringsfriheden med fem film i serien SPEAK UP! Se eller gense de mest fortryllende højdepunkter fra året, der gik i Cinemateket og deltag i verdenspremieren på hele fire danske film, når Danish Adventure Film Festival rammer lærredet fra 1.-4. december.

Herudover byder Cinemateket som altid på en stribe særarrangementer. Bl.a. Brasiliansk Filmaften med civilisationskritisk film om 'de pokkers naboer!' i en massebebyggelse, U2-dokumentar om 'Achtung Baby' i Late Night-biffen, sjælden visning af Iván Zuluetas heroin-hærgende undergrundsmesterstykke 'Rapture' – og meget, meget mere...

// Det trykte program
// Oversigt over alle serier i december
// Oversigt over alle særarrangementer i december
// Cinemateket på Facebook