Det er stort set umuligt at overdrive Jannik Hastrups betydning for dansk tegnefilm i særdeleshed og dansk film generelt. Og for dansk børnefilm, som han har beriget med adskillige, nu klassiske værker. Jannik Hastrup har gennem godt og vel fire årtier skabt tegnefilm. Og altid har der været mening med løjerne. Hans film har ofte tidens udfordringer på dagsordenen i en universel ramme af eventyrlighed.
Jannik Hastrup har nærmest indædt kreeret en egen tradition og stil, som ligger så fjernt, som tænkes kan, fra den ellers i den ganske verden alt dominerende disney’ske skole americana. Man er således aldrig i tvivl om afsenderens signatur, når man ser en tegnefilm af Jannik Hastrup. Lige fra karrierens start i 1960’erne med flytteanimation har instruktørens film altid haft en særlig stil, et særligt hastrupsk look. Jannik Hastrup siger selv beskedent, at det jo ikke er ham, som er tegner af figurer og baggrunde, og at det i øvrigt er økonomien, der dirigerer en given films stil! Men ikke desto mindre oplever man i hver eneste film en vilje til at skabe et originalt univers. Ofte minder designet om enkle og smukke akvareller med en egen skønhed, der kongenialt rammer historiens nerve. Og så er nøgleordene måske, når alt kommer til alt, først og fremmest forrygende musikalitet og smittende humor. Selv når emnet kan være nok så alvorligt, skal der være plads til et lille smil eller to. Hvilket bestemt er en dyd hos en kunstner, der mestendels har haft børn som primær målgruppe.
Bennys badekar kanoniseret
Jannik Hastrup gik som ung mand i mesterlære hos animatoren Bent Barfod sammen med vennen Flemming Quist Møller. De brød dog forholdsvis hurtigt ud og lavede små frækkerter med lokkende titler som "Concerto Erotica" (1964) og "Slambert" (1966). For så at signere den femogfyrre minutter lange genistreg "Bennys badekar" (1971), der ramte selve ungdomsoprørets tone med sprælsk fortællelyst og sund samfundskritik i kærlig børnehøjde. Filmen er officielt kanoniseret og den eneste tegnefilm, som er med på Kulturministeriets filmliste. Og "Benny…" har så sandelig også fødselsdag i år. Han fylder 40, hvilket fejres med brask og bram til august i Odense, hvor den internationale kortfilmfestival disker op med særforestillinger og sodavand, balloner og kage, sang og hurra!
Dogme for børn
Jannik Hastrup er kendt og elsket som Cirkelines far. Sammen med sin daværende hustru, Hanne Hastrup smedede han dansk ædelmetal for små børn med tv-serien om den snusfornuftige pige med de to friske, frække og fjollede musevenner Frederik og Ingolf. Det blev i årene 1968-70 til et lille dusin Cirkeline-film, hvor den i forhold til fuldanimerede tegnefilm noget 'primitive' og 'sjuskede' flyttefilmteknik ligefrem blev til et (børne)politisk udsagn: Man kan sagtens fortælle filmhistorier for børn uden store budgetter. Man skal bare have noget på hjerte. For hvis historien er god nok, gør det ikke så meget – ganske som det er tilfældet med dogmefilm – at det hele ryster en anelse! Efter tre årtiers tornerosesøvn i en tændstikæske pudsede Jannik Hastrup i øvrigt arvesølvet med tre nye Cirkeline-film. Denne gang i biografformat.
Til venstre for midten
Jannik Hastrup har gennem hele sin karriere haft politisk ståsted til venstre for midten og anskuede for eksempel verdenshistorien under socialistisk lup: Ni kortfilm under samletitlen "Historiebogen" (1972-73). Og "Trællene" (1978-80), hvor der ligeledes er tale om ni korte tegnefilm, sætter lighedstegn mellem fortidens trælles livsbetingelser og nutidens arbejderes vilkår! To kontroversielle og derfor også meget omdiskuterede tegnefilmserier, som havde et godt og langt liv i 16mm-formatet hos det nu hedengangne Statens Filmcentral.
Hos forfatteren Bent Haller så Jannik Hastrup historier, som gav ny inspiration og denne gang til tegnefilm i spillefilmlængde og til biografdistribution. Det frugtbare samarbejde startede med "Samson og Sally" (1984) og fortsatte med titler som "Strit og Stumme" (1987), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1987), "Havets sang" (1993), "Aberne og det hemmelige våben" (1995) og "Drengen der ville gøre det umulige" (2003). Mellem de 'store' tegnefilm morer Jannik Hastrup sig støt og stadigt med sprælske kortfilm og små stiløvelser om jazzens historie. Og i 1998 lavede han, sammen med Bent Haller, naturligvis, H.C. Andersen-filmen "H.C. Andersen og den skæve skygge".
Jannik Hastrup har altid været stifinder og fundet nye veje og universer. Og også smukt krydset sit spor. Sammen med Flemming Quist Møller instruerede de nu stovte, virile veteraner "Cykelmyggen og Dansemyggen" (2007). Men bare rolig! Jannik Hastrup går ikke på pension. Han har flere historier, der skal fortælles og tegnes og animeres. Og gudskelov for det. Hjertelig tillykke til en i mere end én forstand animeret ener og mester
Særarrangement
Dato: Torsdag den 5. maj kl. 19.00
Sted: Filmhuset
Køb billet
