"Comeback" på Taormina Filmfestival

Billede til artiklen Comeback på Taormina FilmfestivalUlrik Wivels spillefilmdebut "Comeback" får international premiere på Taormina Filmfestival i Italien (15.-21. juni), hvor den er udtaget til konkurrencesektionen Beyond The Mediterranean som en ud af syv deltagende film. Ulrik Wivel, Baard Owe og Peter Reichhardt deltager på festivalen.

"Comeback", som er støttet gennem New Danish Screen, beretter om en ældre teaterdirektør - spillet af Baard Owe - som vender tilbage til København for at forlige sig med sin voksne søn.

"Comeback" vises også på Filmfest München i Tyskland (20.-28. juni) sammen med Omar Shargawis "Gå med fred Jamil", Ole Bornedals "Kærlighed på film" og Paprika Steens "Til døden os skiller".

Linda Wendels "One Shot", der er optaget i en kontinuerlig scene uden klip, som titlen antyder, får international premiere i konkurrencesektionen Perspectives Competition på Moskva Internationale Filmfestival (19.-28. juni). Her deltager Linda Wendel og Karen-Lise Mynster ved visningen.

Taormina Film Festival
Filmfest München
Moscow International Film Festival

DFI Factsheets
Comeback
Gå med fred Jamil - Ma salama Jamil
Til døden os skiller
One Shot

Foto: "Comeback". Adam Philp.