I de seneste tre år har CPH:DOX tilbudt streaming som et supplement til biografvisningerne i festivalperioden. I onsdags den 7. december lancerede festivalen så streamingplatformen PARA:DOX, der skal streame dokumentarfilm året rundt. Filmene er kurateret af festivalens programredaktion og over 100 film er tilgængelige fra start.
I modsætning til de fleste andre streamingtjenester er PARA:DOX ikke abonnementsbaseret. Man betaler i stedet 19-49 kr. for at leje den enkelte film. Derudover byder platformen også på et gratis vidensunivers, hvor filmenes temaer perspektiveres og uddybes gennem podcasts, talks, interviews og artikler.
PARA:DOX er støttet af Det Danske Filminstitut og Novo Nordisk Fonden.
Kig ind og opret dig som bruger på paradox.dk