Dagligt nyt og temaartikler på DFI's website

Kære modtager af Nyheder fra DFI.Det Danske Filminstituts nyhedsservice og Aktueltsiden på DFI's website bliver nu udvidet med en ny webbaseret service, FILMupdate.

På FILMupdate vil vi præsentere nyheder om dansk film og emner, som er relevante for den danske filmbranche og det danske filmpublikum. FILMupdate rummer også en temasektion, der afløser de danske udgaver af magasinet FILM. Selv får du lejlighed til at give dit besyv med gennem kommentarer til de emner, vi tager op.På FILMupdate introducerer vi også en kalender med filmbegivenheder. Her vil filminteresserede kunne annoncere egne filmarrangementer, som ikke er en del af biografernes ugentlige program eller en større filmfestival. Filminstituttet vil stadig sende emails ud med Nyheder fra DFI om filmstøtte, nye initiativer fra Filminstituttet, statistik etc. Men en del af de nyheder, du hidtil har fået som emails, vil fremover blive erstattet af nyheder på FILMupdate. Du kan abonnere på Nyheder på FILMupdate gennem et ugentligt nyhedsbrev, eller ved at tilmelde dig RSS-feed. Alternativt kan du tjekke ind på siden jævnligt.Vi tillader os at tilmelde dig til det nye nyhedsbrev fra FILMupdate, da det ligger i forlængelse af den service, du hidtil har modtaget fra Filminstituttet. Vi regner til gengæld med, at der bliver færre Nyheder fra DFI. Hvis du ønsker at afmelde det, er det let at benytte linket i nyhedsbrevet til at afmelde.Samtidig vil du på www.dfi.dk/aktuelt fremover kunne finde en ny service, PRESSEKLIP. Her vil vi dagligt opdatere med udvalgte overskrifter fra medierne om dansk film og relaterede emner.Vi vil I den kommende tid videreudvikle Aktueltsiden og FILMupdate, og du er velkommen til at kontakte os med gode ideer, forslag til artikler og dine bud på, hvordan vi kan gøre siderne bedre.Susanna Neimann, Agnete Dorph Stjernfelt og Lars Fiil-Jensen, som hidtil har redigeret FILM og nyheder fra DFI, udgør redaktionen. Du kan kontakte os på filmupdate@dfi.dk.FILM vil fortsat udkomme på engelsk tre gange årligt op til festivalerne i Berlin, Cannes og Amsterdam. Du kan besøge FILMupdate fra www.dfi.dk/aktuelt eller på www.filmupdate.dk