Camilla Nielsson er en smule overvældet her dagen før, hun rejser på festivalturné i fem uger. Første stop er New York, hvor hendes dokumentar "Democrats" om demokratiseringen i Zimbabwe er udtaget til dokumentarkonkurrencen på Tribeca Film Festival. Derefter går turen til Hot Docs i Toronto, San Francisco, Tel Aviv, München og Warsawa. Udover de fastlagte festivaler får hun mindst ti henvendelser om dagen fra festivaler, der ønsker at vise filmen.
"Det er svært at nå at følge med. Instituttet har ikke kapacitet til at håndtere alle henvendelser, men," smiler hun, "nu skal det jo ikke lyde som en klage."
"Når vi har lavet en film om noget så tørt som forfatningsskrivning i Afrika, er det fantastisk og meget overraskende, at vi står i den situation, at vi får flere henvendelser, end vi magter. Der er så mange kriser i verden, og en demokratiproces lyder ikke som noget, der kan sælge billetter. Vi har ikke haft en kæmpe marketingskampagne, og jeg er ikke noget stort navn. Filmen har alt imod sig på papiret. Men vi har haft en rigtig god mund-til-mund-omtale."
Høje ambitioner
"Democrats" er blot én af mange danske dokumentarfilm, der for tiden hitter på festivaler i hele verden. Bl.a. Joshua Oppenheimers "The Look of Silence", Phie Ambos "Så meget godt i vente", Michael Madsens "The Visit", Anders Riis Hansens "Cirkusdynastiet", Hanna Polaks "Something Better to Come", Anders Østergaards "1989", Andreas Dalsgaards "Life Is Sacred" og Søren Steen Jespersen og Nasib Farahs "Krigerne fra Nord" rejser også verden tynd.
"Det er et forbavsende godt år, hvor der er meget stor efterspørgsel på en håndfuld film," siger Det Danske Filminstituts festivalkonsulent for kort- og dokumentarfilm, Anne Marie Kürstein, hvis job er at få de danske film ud på internationale festivaler. "Filmene har høj production value, og ambitionerne er store hos både instruktører og producere," er hendes forklaring på succesen.
Miljøfilm til tiden
Og så rammer mange af filmene den rigtige blanding af et politisk hot emne og et menneskeligt portræt. Som f.eks. Phie Ambos "Så meget godt i vente", der følger landmand Nils Stokholms kamp med myndighederne for at dyrke sit landbrug efter biodynamiske principper og lader os komme helt tæt på osteproduktion, tyggende komuler og summende insekter.
Harmoni på komarken i "Så meget godt i vente". Foto: Maggie Olkuska
"Jeg tror, det er den rigtige film til tiden. Folk kan godt føle sig magtesløse i forhold til klimaet, så derfor bliver de enormt glade af at opleve filmens håbefulde budskab, der viser, at det er muligt at behandle naturen med kærlighed og respekt," siger producer Malene Flindt Pedersen, da hun i sidste måned præsenterer filmen på South by Southwest i Austin, Texas.
"Jeg var nervøs for tempoet i filmen – om publikum ville begynde at sidde og kigge på uret," fortæller hun dagen efter den første visning på festivalen. "Men de var sindssygt engagerede og stillede masser af spørgsmål. Man kunne mærke, at den ramte i hjertet. Jeg tror, den minder folk om følelsen af at være barn og være ude i naturen. Den følelse går på tværs af landegrænser."
Tilsyneladende går den også i hjertet på festivalprogrammørerne – i hvert fald har hun aldrig oplevet at få så mange forespørgsler på en film. Den bliver både vist flittigt på de store festivaler som CPH:DOX, IDFA, Berlin, SXSW, Full Frame og Thessaloniki og grønne festivaler som UK Green Film Festival og Planete Doc i Warsawa.
Tre festivalliv
Samme dobbelte tiltrækning oplever Camilla Nielsson med "Democrats." Hun vurderer, at filmen har tre festivalliv: De store festivaler, human rights-festivalerne og de afrikanske festivaler.
"Alle tre rejser er lige vigtige," siger hun. "Men jeg er glad for, at filmen først er blevet vurderet som et filmisk værk frem for kun et aktivistisk værk. På human rights-festivalerne prædiker man meget for koret – her er det ikke svært at overbevise nogen om, at demokrati i Zimbabwe er vigtigt. De store filmfestivaler har et andet publikum, og her kan den være en øjenåbner."
Allergladest er hun dog for modtagelsen i Afrika.
"Jeg var lidt nervøs for at komme derned som den hvide antropolog, der skulle forklare situationen for Vesten. Derfor er jeg virkelig glad for, at afrikanerne har taget den til sig. Når jeg kommer til Q&A's tror mange, på trods af mit navn, at jeg er sort. Det er det fineste kompliment, jeg kan få."
Begge de meget polariserede politiske fløje i Zimbabwe har også taget filmen til sig og så filmen sammen i fordragelighed til en visning i Harare. "Der var mange, der sagde, at de havde oplevet det som en historisk aften, fordi det lykkedes. Det er også filmens budskab: Hvis de to sider arbejder sammen, skal det nok gå," siger Nielsson.
Aktivisme giver ekstra
Producer Lise Lense Møller oplever også "vanvittig stor interesse" for Michael Madsens hypotetiske rumdokumentar "The Visit", som hun valgte at give premiere på Sundance, bl.a. på grund af byens store sci-fi-miljø med NASA-hovedkvarteret. Hun mærker dog en forskel fra sine mere aktivistiske tidligere film som Anders Østergaards "Burma VJ" om den burmesiske regerings overgreb mod befolkningen og Michael Madsens "Into eternity" om et finsk depot for atomaffald.
"The Visit" undersøger, hvad der ville ske, hvis vi blev invaderet af rumvæsener. Foto: Heikki Färm
"'The Visit' har en emne, som mange er interesserede i, men der er ikke så meget aktivisme forbundet med den sammenlignet med f.eks. atomkraft i forbindelse med 'Into Eternity'. Her får man får noget 'gratis' opmærksomhed." "The Visit" taler mere til filminteresserede, siger Lense-Møller, fordi den fornyer filmsproget. "På den måde er det en sand festival-darling."
