Dansk film i medierne

Billede til artiklen Dansk film i medierneDet Danske Filminstitut har nu i en måned stillet sine presseklip til rådighed for dfi.dk's brugere.

På alle hverdage udplukkes overskrifterne fra de filmfaglige artikler, der kan have interesse for filmbranchen og andre filminteresserede. Med pressekliplisten kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvad der skrives i dagens aviser. Til alle overskrifterne er der angivet avis og sidetal, så brugerne nemt kan finde de artikler, der interesserer dem.

Dagens filmnyheder handler blandt andet om Kristian Levrings ny spillefilm "Den du frygter", der er udtaget til filmfestival i San Sebastian, børnefestivalen BUSTER's genkomst og en ny musikfilmfestival i København, og om hvordan private penge spiller en stadig større rolle for landets kulturinstitutioner.

Vi arbejder p.t. på også at kunne henvise direkte til avisernes hjemmesider i det omfang, artiklerne også er tilgængelige der, men på grund af ophavsrettighedsregler kræver dette tilladelse fra de enkelte dagblade. Der foreligger allerede aftaler med Politiken og Information om, at vi kan linke direkte til deres hjemmesider.

DFI's presseklip