Dansk zombie-horror på dvd

PÅ DVD. Helvedet bryder løs i Guds eget hus. Casper Haugegaards zombie-film "Opstandelsen" er udkommet på dvd.

Med et budget på 50.000 kr. og Østofte Kirke på Lolland som location, har den 22-årige instruktør Casper Haugegaard skabt sin intense og ultrablodige zombie-gyser "Opstandelsen", der nu er udkommet på dvd.

I "Opstandelsen" samles Simons tre søskende til hans begravelse – men må flygte ned i den mørke kælder under kirken, da de døde pludselig rejser sig fra gravene. Snart står de tre ansigt til ansigt med en horde af zombier i en brutal og bloddryppende kamp for at undslippe Guds hus i live.

Filmen havde premiere sidste år i Empire Bio og har siden deltaget i adskillige filmfestivaler i bl.a. Holland, England, Brazilien, Chile og USA.

"Opstandelsen" er produceret af Jawbreaker Productions og distribueres af Another World Entertainment. Dvd'en indeholder Casper Haugegaards film "Kældermenneske", kommentarspor, trailer og musikvideoer som ekstramateriale.

Følg også "Opstandelsen" på Facebook.

Trailer

opstandelsen-plakat