Danske børnefilm vinder i Montréal

PRESSEMEDDELELSE20. marts 2002
Den danske børne-
og familiefilm "Send mere slik", der havde premiere i juli 2001, vandt
søndag den 17. marts prisen Grand Prix de Montréal for Bedste Spillefilm
på den 5. International Festival for Børn i Montreal. Filmen, der er
skrevet og instrueret af Cæcilia Holbek Trier, er produceret af Crone Film
Produktion.
Festivalerne i
Berlin, Antwerpen og Val de Marne har allerede hædret filmen med priser,
og i sidstnævnte by blev prisen fulgt af ?8.000 til den franske
distributør. Produceren Nina Crone kan fortælle, at disse anerkendelser
fremmer salget til både tv og biografdistribution i udlandet. På nuværende
tidspunkt er filmen solgt til syv lande i Europa, og der forhandles i
øjeblikket med flere andre lande.
Moonlight
Filmproductions familiefilm "Min søsters børn" modtog også en af
hovedpriserne på Montréal filmfestivalen: Télé-Québec Pris for Bedste
Spillefilm, der blev tildelt af børnefilmjuryen. Det er skuespiller og
instruktør Thomas Villum Jensen, der har instrueret filmen. Michael
Asmussen og Søren Frellesen har skrevet manuskriptet.
Filmen, der vandt
en Robert for Bedste Børne- og Familiefilm ved Danmarks Film Akademis
uddeling i Februar 2002, skal inden for de næste uger vises i England,
Canada og Norge.
For yderligere
oplysninger kontakt:
Det Danske
FilminstitutSanne Pedersen, 33 74 34 37, sannep@dfi.dk
Crone Film
Produktion, 45 87 27 00, cronefilm@cronefilm.dk Moonlight
Filmproduction, 35 44 11 11, kolvig@moonlight-film.dk