Danske film og filmskabere til Moskva

Pressemeddelelse26.03.2002
Danske film og
filmskabere møder ikke kun det internationale publikum gennem festivaler,
priser og biograf-distribution. Fra d.5. april til d.27. april står DFI
bag en række visninger samt et seminar om dansk film i samarbejde med Den
Danske Ambassade i Moskva, Cinema 35 mm og Muzej Kino.
I den anledning
vises 20 danske film - fortrinsvist fra de senere år, men også klassikere
af Carl Th. Dreyer, Henning Carlsen og Jørgen Leth - i Moskva.

Foruden
visningerne ledsages fremstødet af et seminar d.11.-12. april om metode,
holdarbejde, finansiering, co-produktioner og støttemodeller, hvor Mogens
Rukov, Henning Camre, Susanne Bier, Per Fly og Vinca Wiedeman diskuterer
erfaringerne, der har frembragt 'den danske bølge' med de udenlandske
kollegaer.
Den 26. april er
der et særligt børnearrangement i samarbejde med Lego, hvor de danske
kortfilm for børn "Hund & Fisk" (Jannik Hastrup, 2002), "Ernst i
svømmehallen" og "Ernst i Tivoli" (Alice de Champfleury, 2001) vises om
formiddagen.
Hele fremstødet
omfatter desuden Natasha Arthys børnespillefilm fra 2000 "Mirakel", samt
filmene "Elsker dig for evigt" (Susanne Bier, 2002 / russisk
biografpremiere), som sammen med "Bænken" (Per Fly, 2000) åbner programmet
ved en galla åbning d. 5. april om aftenen, "Kald mig bare Aksel" (Pia
Bovin, 2002), "Fear X" (Nicolas Winding Refn, 2003), "Midsommer" (Carsten
Myllerup, 2003), den første 'Director's Cut'-film fra Nordisk Film af
Morten Arnfred "Lykkevej" (2003), "En kærlighedshistorie" (Ole Christian
Madsen, 2001), "Den højeste straf" (Tómas Gislason, 2000), "P.O.V." (Tómas
Gislason, 2002), "Der er en yndig mand" (Martin Strange-Hansen, 2002),
"Wolfgang" (Anders Thomas Jensen, 1997), "Valgaften" (Anders Thomas
Jensen, 1998), "Ernst og lyset" (Tomas Villum Jensen, 1996) og
endelig Jørgen Leths sort/hvide klassiker fra 1975: "Det gode og det
onde" samt Henning Carlsens internationale gennembrudsfilm "Sult" (1966)
og Carl Th. Dreyers sidste film "Gertrud" fra 1964.
For yderligere
oplysninger kontakt:
Det Danske
FilminstitutVibeke Clod-Svensson 2482 3758 / vibekecs@dfi.dk