De første dokumentarfilm fra New Danish Screen

Mig og Jesper

Filminstituttets talentudviklingsordning, New Danish Screen, har det seneste år også støttet dokumentarfilmprojekter, og nu præsenteres de to første film.

"Mig og Jesper"' er en portrætfilm om punklegenden Jesper Reisinger instrueret af billedkunstneren Ulrik Crone. Instruktøren skildrer i filmen hans og Reisingers venskab i en tour de force akkompagneret af punkmusik og stoffer, animation, arkivoptagelser og rekonstruktioner.

"Side om side", instrueret af Christian Sønderby Jepsen, handler om to naboer i den lille by Tarm og om deres 15 år lange nabostrid. I en visuelt betagende fortælling trænger instruktøren bag om fjendskabet og optrævler de hændelser, der i sin tid var kimen til konflikten mellem dem.

De to film vises på CPH:DOX torsdag den 13. november kl. 22.00 i Empire Bio med efterfølgende debat med de to instruktører modereret af Mikkel Munch-Fals, og fra kl. ca. 24.00 er der party.

CPH:DOX
"Side om side" og "Mig og Jesper"

[Billede ovenfor. "Mig og Jesper". Framegrab]
[Billede nedenfor. "Side om side". Niels Thastum]

Side om side