"De skrigende halse" havde tv-premiere den 7. marts 1993. Den var en decideret fiasko i forhold til seertal, men blev, efter en tvungen reprise, et uventet kultfænomen. Selvom filmen i sin tid kunne købes på VHS, har den siden været så efterspurgt, at den nu er udgivet på dvd for første gang.
I filmen møder vi punkguitarristen Ronni, der brændende ønsker at blive accepteret i dødskultmiljøet, hvor hans plads i bandet "De skrigende halse" er truet, fordi han er så nervøs og usikker. En dag da bandets manager Djarnis tror, at Ronni er syg, griber han chancen og bilder alle ind, at han skal dø. Pludselig er Ronni i centrum, men den lille hvide løgn bliver svær at kontrollere.
På rollelisten ses Kristian Holm Joensen, Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Søren Pilmark, Sofie Gråbøl m.fl.
"De skrigende halse" er instrueret af Søren Fauli og produceret af Palle Wolfsberg.
Hør interview med Søren Fauli og Bo hr. Hansen i Radio24syv.
"De skrigende halse" vises i Cinemateket den 17. marts kl. 19.15 til en eksklusiv one-off biograf-repremiere med besøg af instruktør Søren Fauli og manuskriptforfatter Bo hr. Hansen. Visningen er udsolgt, men uafhentede billetter kan købes på dagen.
Dvd'en kan bl.a. købes i Cinematekets boghandel.
Klip fra filmen
Musikfilm Festival i Cinemateket
Arrangementet er del af Musikfilm Festivalen, der frem til den 17. marts viser musikfilm fra hele verden. Den 16. marts afholdes desuden plademarked med musikquiz og intro af den amerikanske filmkurator Adam Sekuler.
Læs om "De skrigende halse" repremiere
Læs om Musikfilm Festivalen