Dokumentarfilmen "Family" på Toronto Festival

Pressemeddelelse10.09.2002
Sami Saif og Phie Ambos
danske film "Family" får nordamerikansk premiere på Toronto International
Film Festival, der afholdes til den 14. september. Filmen deltager i
festivalens dokumentarserie, Real to Reel, hvor den får særdeles flotte
ord med på vejen:
"Jagten på forsvundne
familiemedlemmer har de sidste år inspireret mange gode dokumentarfilm, og
"Family" er en af de bedste. Den rappe og udtryksfulde film skildrer smukt
det tunge ansvar og den behagelige lettelse, som følger med, når familie
genfindes. (..) historien bliver fremragende fortalt - spændende men
uforceret - og foruden Saif og Ambo er det værd at fremhæve Janus
Billeskov Jansen, den danske klipper som bedst kendes fra sit arbejde på
adskillige Bille August-film.Denne gribende dokumentarfilm gør det
personlige universelt og anslår derved komplekse og kontrastfyldte
følelser"
Siden filmen i november 2001 modtog dokumentarfilmenes fornemmeste
pris, Joris Ivens Prisen ved Den Internationale Dokumentarfilmfestival i
Amsterdam, har den cirkuleret på festivaler over hele verden. I alt 24 er
det blevet til, og den har modtaget flere priser - blandt andet
Filmakademiets Robert 2002 for bedste lange dokumentarfilm.
"Family" er produceret af Jonas Frederiksen for Cinevita Film med
støtte fra Det Danske Filminstitut. Den distribueres af Det Danske
Filminstitut og kan lånes på video på bibliotekerne.
Toronto International Film Festival: www.e.bell.ca/filmfest/2002Filmpræsentationer:
www.e.bell.ca/filmfest/2002/filmschedules/filmlist.asp
For yderligere oplysninger, kontakt:
Det Danske FilminstitutLars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk