Da dokumentarfilminstruktør Elvira Lind var 11 år, var hun rasende over ikke at have fået bryster endnu. Der var intet i verden, hun hellere ville have. Da hun var 15 år og endelige havde fået bryster, ville hun allerhelst have, at folk slet ikke kunne se, om hun var en dreng eller en pige.
For Elvira Lind i dag, fortæller hun, handlede de fortvivlede timer foran spejlet på ungdomsværelset om, hvor besværlige køn for alle mennesker kan være at skulle være i. Og så handlede det om teenageårenes tindrende følsomhed, kroppens medgang og modgang og al bøvlet med at acceptere sig selv og blive ældre.
Det er et lignende mentalt teenageværelse, som Lind inviterer os ind på i sin debutdokumentarfilm "Songs for Alexis". Filmen er et intimt musikalsk portræt af den 18-årige transfyr Ryan Cassata fra Long Island – og så er det en inderlig og ung kærlighedshistorie.
Vi møder Ryan som en både følsom og frygtløs singer-songwriter med brune dreadlocks, et fladt bryst med operationsar og Jim Morrison på væggen. Ryan tager ikke testestoron, men løfter vægte. Han krænger sine mange følelser ud med sang og guitar, hvilket har gjort ham til et lille musikikon i LGBT-miljøet. Og så henholdsvis kysser, tager afsked med eller skyper han med sin 16-årige kæreste Alexis, der bor på Vestkysten. Lind følger dem med sit håndholdte kamera, der kommer helt tæt på de små og store scener i disse dramatiske år.
Kærligheden forstørrer
At Ryan som 14-årig sprang ud som transkønnet er centralt for Ryans liv og for hans karriere og budskab som LGBT-ikon. Men i "Songs for Alexis" er transtematikken blot et underlag for kærlighedshistorien om en dreng og en pige og deres rejse mod voksenverdenen. Mens en historie om at være transperson kan virke fremmed eller eksotisk på nogen, siger Lind, så trækker en kærlighedshistorie os alle ind.
"Jeg ved ikke, om jeg er den rigtige til at lave en film om være transperson, men jeg prøver også snarere at fortælle, hvordan det er at være Ryan, og hvordan det er at være forelsket. Den del ved jeg rigtig meget om," siger Lind. "Hvis man er forelsket i den alder, så fylder det alt. Og den kærlighed forstærker i øvrigt også gerne alle andre omstændigheder i ens liv."
Og mens film om unge transpersoner ofte fokuserer på deres fysiske transformation eller på den umenneskelige behandling, som mange transpersoner tragisk nok udsættes for, så er "Songs for Alexis" som en filmisk trampolin af god energi, drevet frem af hovedpersonens ukuelige natur og med en stærk, støttende mor som benzin for hans selvtillid.
Hvis der er et "før" og et "efter" i filmen, der forløber over et år, så handler det ikke om Ryans krop, men om hans emotionelle udvikling og modning. "Filmen handler om overgangen fra at være dreng til at være mand," siger Lind.
Kønsballade
Filmen handler også om kroppe og køn på et mere generelt niveau. I en scene ser vi for eksempel Ryans og Alexis' ben ligge flettet sammen. To er glatte, to er behårede. For at passere som det køn, hun er født i, må Alexis barbere sine ben. For at passere som mand, skal Ryan bare lade sine hår gro. Ryans mor er frisør og laver parykker. Vi ser hende lime en behåret dusk fast på hovedet af en mands glinsende måne.
"Der er så meget hemmelighedskræmmeri på Long Island. Hvad der foregår med parykker og toupeer i den frisørsalon er totalt tys tys," fortæller Elvira Lind. "Samtidigt sidder damerne ude i ventelokalet og snakker om, hvem der senest har fået silikonebryster." På den måde performer alle deres køn. Også det gør Ryan til et forbillede for alle, der kigger sig forvirret i spejlet.
"Man tænker: Hvad er der så mærkeligt i at få fjernet sine bryster, hvis det er helt normalt at få proppet noget ind i dem? Hvorfor ikke få lavet skæg og kropshår, sådan som Ryan gerne vil, når nu andre kan få lavet hår-ekstensions?"
"Songs for Alexis" vises første gang på CPH:DOX den 7. november, og senere i november på den store dokumentarfilmfestival IDFA i Amsterdam. Filmen er produceret af Julie Leerskov og Anne Sofie Hansen-Skovmoes for Copenhagen Bombay med støtte fra Det Danske Filminstituts talentprogram New Danish Screen.
Film der inspirerede Elvira Lind til "Songs for Alexis"
Fucking Åmål (Lukas Moodysson, 1998)
"Denne film er en af min absolutte all time favorites. Jeg elsker, hvor enkelt, men samtidigt afsindigt effektivt, historien er fortalt. Det er en rørende ungdomsfilm, der minder en om, hvordan kærlighed i den alder kunne føles som det mest afskyelige og smertefulde og ydmygende, men så på to dage kunne blive afløst af komplet eufori og lykke ... i sådan cirka en uge. Jeg har været meget inspireret af, hvordan man i filmen får lov til bare at være sammen med de unge i lange, intime scener. At overføre den slags til dokumentarfilm er udfordrende, hvis man ikke vil pille for meget ved virkeligheden. Man kan få lov at vente længe på de vigtige øjeblikke med følelsesløse arme og et glohedt kamera. Men når de så kommer, er det jo det hele værd."
Bombay Beach (Almar Haríel, 2011)
"Jeg var meget inspireret af Haríels portræt af et isoleret forstadsmiljø. Bombay Beach er langt mere ekstremt end Long Island, som jeg endte med at filme i, men det fascinerer mig, hvordan de her samfund skaber deres egne normer. Jeg synes, Hariel skaber et virkeligt rørende portræt af en mor og en søn, der formår at etablere deres eget åndehul i denne udkant af verden. Og det inspirerede mig meget, hvordan vi fik lov til at være sammen med dem i filmen."
FTM-videoer på YouTube
"Inspirationen til at lave "Songs for Alexis" kom i første omgang, da jeg faldt over videoer med unge transfyre, der dagbogsagtigt dokumenterer deres fysiske transformation fra female til male ('FTM') på YouTube. Jeg blev dybt fascineret af de her 'bekendelser på teenageværelset', hvor de unge lever deres helt eget, ofte hemmelige liv sammen som de deler online. Forældrene ved i nogle tilfælde ikke, hvilke tanker der tumles med, og hvor deres teenager er på vej hen, men det gør internettet."