Fem danske dokumentarfilm til Amsterdam festival

Pressemeddelelse05.11.2000
Fem danske
dokumentarfilm deltager i det officielle program, når den vigtigste af
alle dokumentarfilmfestivaler, Den Internationale Dokumentarfilmfestival i
Amsterdam, afvikles fra den 22. november til den 2. december.
Den biografaktuelle film
"Family" er med i hovedkonkurrencen. I den rejser instruktør- og
kæresteparret Sami Saif og Phie Ambo ud for at finde Samis far, som forlod
sin danske familie, da Sami var lille. Det er et personligt og gribende
drama præget af humor. Hovedkonkurrenceprogrammet med produktioner af mere
end en times varighed består af 20 film, og udvalget dækker 16 lande.
Vinderen af konkurrencen vil modtage Joris Ivens Prisen, der er opkaldt
efter en af de store instruktører i dokumentarfilmens historie.

I serien Reflecting
Images, som afsøger nye former indenfor dokumenentarfilmen, bliver der
lejlighed til at se Katia Forbert Petersens "Von Triers 100 øjne", som
følger optagelserne af Lars von Triers "Dancer in the Dark". I serien
First Appearances vises Mikala Kroghs og Sidse Stausholms "Omveje til
Frihed" om en dansk piges første tid i frihed, efter at hun har siddet
fængslet i Thailand i 41/2 år. I serien "Kids & Docs" deltager Anders
Gustafssons "Fodbold Drengen" om lilleput-engagement i foldbold og Klaus
Kjeldsens "Omklædningsrummet" om "drengehørm" før og efter fodboldkampene.

"Von Triers 100 øjne" og
"Fodbold Drengen" er i Det Danske Filminstituts distribution og kan lånes
på bibliotekerne. De øvrige film indgår senere.
"Family" har
biografpremiere den 9. november. I København går den i Dagmar, Grand,
Empire og Gentofte Kino, og den vises desuden i Øst for Paradis i Århus og
Cafébiografen i Odense.
Yderligere oplysninger
om IDFA:http://www.idfa.nl/
For yderligere
oplysninger, kontakt: Det Danske Filminstitut
Anne Marie Kürstein,
3374 3609, kurstein@dfi.dkAnnette
Lønvang, 3374 3556, annettel@dfi.dk
Lars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk