Titel: Dansk stumfilm. Forfatter: Lars-Martin Sørensen. 400 sider. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udkommer 1. november 2023.
Bogen tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelse af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og for en stund gjorde Danmark til Hollywood. Asta Nielsen, Valdemar Psilander, Ole Olsen, Fy og Bi, Benjamin Christensen og Carl. Th. Dreyer. Listen over kendte film og filmskabere fra dansk stumfilm er lang, men perioden bød på meget mere, som (endnu) ikke er blevet kanoniseret.
Vi har derfor bedt Lars-Martin Sørensen om at fremhæve nogle af de mere kuriøse og knap så kendte indslag fra den danske stumfilmsæra, der så stort på konformiteten og dyrkede løssluppenheden og vildskaben: Det sjove, sensationelle, seje, sexede og helt skæve. Fra urkomisk slapstick og vanvittige sensationsfilm til en kokain-paranoid Carl Alstrup på flugt fra kvinder med gigantiske gebisser. Hvem sagde, stumfilm er kedeligt?
Det sjove
"Der er virkelig meget at grine af, særligt i de tidlige film fra pionerårene frem til 1910, hvor en vis kvalitetsstandard indfinder sig. Noget er ufrivillig morsomt – eksempelvis de virkelig, virkelig kiksede hunde i 'Fyrtøjet' fra 1907. Papmachehovederne ligner noget, der kunne være frembragt i en formningstime i 5. klasse. Andet er uskyldigt gak og løjer, som man bare må trække på smilebåndet af, fordi det er komisk og legende. Tag nu den kæmpestore mand i dametøj, der spiller Anarkistens Svigermoder i filmen af samme navn fra 1906. Han ender med at blive sprunget i luften med dynamit, for sådan noget har en anarkist naturligvis på lager."
Det skæve
"At stumfilmen til tider var på stoffer, er det nok de færreste, der ved. Men der blev faktisk lavet en hel stribe film om opiummens svøbe og en virkelig bizar film om en kokainskævert, hvor Carl Alstrup bimler halvparanoid rundt, mens han forfølges af fruentimmere med gigantiske gebisser. Carl Alstrups 'Kokain-Rusen' fra 1925 er fuldkommen bindegal".
Det sensationelle
”Sensationsfilmen var en genre for sig selv, som simpelthen præsenterede det vildeste, farligste og mest opsigtsvækkende, man kunne hitte på. Titler som 'Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen' siger for så vidt det hele. Min personlige favorit er dog 'Den flyvende Cirkus' fra 1912. Moralen i filmen er, at hvis du er en fattig linedanser, som gerne vil giftes med borgmesterens datter, så må du sætte livet på spil ved at gå på line op til et kirketårn med en kanon spændt om hofterne – og betvinge en kvælerslange undervejs – for at tjene penge nok til at få pigen. Vidunderligt vrøvl, men sikken et stunt!”
Det seje
"Stumfilmen vrimler med barske madammer, og en af dem, der virkelig tager mig med storm, er svenske Lilli Beck, der spiller slangetæmmerske i 'Den flyvende Cirkus'. Tidligt i filmen har hun et længere stumt mundhuggeri med en abe i uniform i sin cirkusvogn, mens hun ryger en stor cigar. Det er helt ubetaleligt. I slutscenen går hun ud billedet med det mest hånlige kast med hovedet over, at linedanseren slår sig ned i den lille by med borgmesterens datter – alt i hendes mimik signalerer iskold foragt: Sådan et borgerdyr!"
Lilli Beck som slangetæmmerske i 'Den flyvende Cirkus' (Alfred Lind, 1912).
Det sexede
”Det erotiske var en decideret slagvare for dansk stumfilm, særligt de alenlange dvælende smækkys, som gav genlyd over hele verden. Asta Nielsen i gauchodansen fra 'Afgrunden' er også dampende erotisk, men det mest elegante pikanteri står ægteparret Clara og Carlo Wieth for i 'Ekspeditricen' fra 1911. Her smyger hun en stram læderhandske ned over hans hånd med et så spillende og sigende smil, at enhver kan se, at det her handler om meget mere end bare handsker.”
Om forfatteren
Lars-Martin Sørensen er forskningsleder og ansvarshavende redaktør for filmmagasinet Kosmorama ved Det Danske Filminstitut. Forfatter til bøgerne 'Dansk film under nazismen' (2014) og 'Sidste nyt fra Berlin' (2019). Leder af det fireårige internationale forskningsprojekt En fælles filmkultur? om krydsbestøvningen mellem dansk og tysk filmkultur i stumfilmperioden.
Foto: Mads Siggaard.