Der er mylder i Københavns gader en lørdag i juni 1915. Det er en hed solskinsdag, men Det Store Kvindeoptog vil københavnerne ikke gå glip af. Midt mellem hornorkestre, faner og flag går samaritter rundt og uddeler "Hoffmanns-dråber" – æter og alkohol – til overanstrengte tilskuere. Påfaldende mange viser sig at være medtaget af varme, når samaritterne kommer forbi. Stemningen er høj i hovedstaden.
Hele det kvindelige foreningsdanmark har fundet deres indre projektledere frem. 36 organisationer og institutioner er med til at arrangere kvindeoptoget. Der deltager mellem 12.000-20.000 kvinder i kvindemarchen. "Den ene overfyldte sporvogn efter den anden svinger ned ad Bredgade, men ladningen består af lutter kvinder. Man ser bogstavelig talt ikke én mand for hver fem hundrede kvinder," observerer en journalist fra Politiken. Ordensmagten har lige fra begyndelsen været skeptisk overfor kvindeoptoget, og en betjent bemærker til journalisten: "Gud véd, hvorledes det skal gå, for de har jo ikke været soldater."
På Amalienborg Slotsplads står to fotografer, Julie Laurberg og Franziska Gad, klar til at forevige begivenhederne i filmen "Grundloven 1915". En af de store udfordringer for kvindeoptogets arrangører er at lodse optogets lille fortrop – 30 unge, fanebærende kvinder – behørigt hen over den stuvende fulde Slotsplads. Det lykkes at rydde et område, så indmarchen foregår passende højtideligt. Og den kønne Frk. Obel, der går forrest med dannebrog, bliver straks dagens mediedarling. Senere strømmer tilskuere atter ind på pladsen, og da Christian 10. ankommer i karet er der klapsalver og hurraråb. Folk vifter med hatte, lommetørklæder og de særlige rød-hvide stave, der er produceret til lejligheden.
Filmoptagelserne fra ceremonien på Amalienborg Slotsplads går med tiden i glemmebogen. 70 år senere researcher instruktør Mette Knudsen til dokumentarfilmen "Frihed lighed stemmeret" (1990). I Kvindehistorisk Samling på Århus Statsbibliotek dukker en rulle nitratfilm frem fra gemmerne. Det viser sig at være en 35 mm nitratkopi af "Grundloven 1915"; siden bliver filmen sikkerhedskopieret, mens den originale nitratkopi formodes at være gået i opløsning.
I anledning af 100-året for Grundloven af 1915 har DFI's Filmarkiv nu nydigitaliseret filmen. Den er scannet i HD – dvs. i højere opløsning end en tidligere digitaliseret version, som har ligget på DR's hjemmeside. Desuden er den nye version af "Grundloven 1915" skaleret ned i hastighed og kører med 16 billeder i sekundet i stedet 25; det betyder, at tempoet er virkelighedstro – modsat mange stumfilm, hvor tempoet er for hurtigt. På Filmcentralen kan man se både "Grundloven 1915" og en række andre nydigitaliserede film fra samme år i temaet "Danmark anno 1915". På Filmcentralen ligger også filmsamlingen "Stemmeret og stærke kvinder", hvor Mette Knudsens "Frihed lighed stemmeret" indgår.
Kulturminister Marianne Jelved anbefaler og Filmcentralens to filmsamlinger
"Grundloven af 1915 var et afgørende skridt for det danske demokrati. En af nøglerne til vores demokratis historie finder man hos de mange kulturinstitutioner, der digitaliserer kulturarven, så den er tilgængelig i nutiden. På Filmcentralen kan man umiddelbart se frugten af den bestræbelse. Her bliver historien levende og umiddelbart nærværende gennem den billedbårne fortælling. Jeg opfordrer til, at alle kigger med," siger Marianne Jelved.
5. juni 2015 markerer Nationalmuseet og Dansk Kvindesamfund 100-året for kvinders stemmeret ved at genopføre det historiske optog gennem København.
Vil du vide mere?
Læs hele den levende beskrivelse af kvindeoptoget på Kvinfos hjemmeside.
Deltag i en genopførelse af kvindeoptoget 5. juni 2015 - arrangeret af Nationalmuseet og Dansk Kvindesamfund
