Fiktion 2008

Billede til artiklen Fiktion 2008Den 2. juni deltog mere end 200 personer fra den danske filmbranche i et stort seminar om fiktionsfilm.

Kultursociologen Henrik Dahl startede dagen under overskriften "At opfinde publikum" og konstaterede, at dagsordenen i de fleste danske film er, "at sætte problemer under debat" og om publikum: "Er man alvorlig ung, eller løssluppen gammel, skal man til Hollywood."

Under seminarets øvrige programpunkter blev der spurgt til, "Hvordan starter man en filmfortælling?", "Er virkelige mennesker sjovere end på film?" og "Hvordan fortæller man et spil?".

Det Danske Filminstitut havde desuden inviteret en række oplægsholdere fra brancher, der ligesom filmindustrien er afhængige af et konstant og udfordrende samspil mellem personlig vision og innovation.

Blandt oplægsholderne var Davina Whitten fra det engelske innovationsfirma ?What If!, den britiske instruktør/producer/manuskriptforfatter/fotograf Kevin Macdonald ("The Last King of Scotland") og Nuno Bernado, skaberen af verdens første interaktive, multiformat, cross-over sæbeopera, "Sofia's Diary", som sendes simultant på nettet, over mobiltelefon og på TV.

FILMupdate vil i løbet af den kommende uges tid bringe rapporter fra nogle af seminarets programpunkter.

Seminaret blev afholdt i Cinemateket af Det Danske Filminstitut i samarbejde med Danske Filminstruktører, Dramatikerforbundet og Producentforeningen.

Læs mere:
At opfinde publikum (Henrik Dahls artikel)
Om Fiktionsdag 2008