80.000 børn og unge i Danmark, Storbritannien og Tyskland har været med i et projekt, der sætter fokus på film og integration. ’Film: A Language without Borders’ er titlen på projektet, som undersøger, hvordan filmmediet med sit universelle sprog kan være med til at nedbryde grænser, fordomme og kulturelle barrierer. En del af projektet er en forskningsrapport, som rummer en række klare konklusioner, der peger på, at film har stort potentiale i forhold til at styrke integration og kulturel forståelse.
De børn og unge, som deltog i projektet, så udvalgte europæiske film og arbejdede med filmene i skolen. Herefter blev en repræsentativ del af børnene, de unge og deres lærere interviewet af forskere. Resultaterne er samlet i en rapport, som netop er udkommet, og som peger på, at:
- Det visuelle sprog er universelt og uafhængigt af sprogkundskaber. Filmmediet fungerer godt i grupper med en blanding af sprogligt stærke og svage elever, da alle forstår billedfortællinger, og de får en fælles oplevelse uanset deres sproglige baggrund.
- Film kan styrke minoriteters selvforståelse. Når børn og unge fra minoritetsgrupper ser film, hvor deres kultur og sprog er repræsenteret, styrker det deres følelse af at blive set og være del af fællesskabet.
- Film er et godt udgangspunkt for at dele tanker og oplevelser. De film, eleverne og lærerne så i forbindelse med projektet, gav anledning til at tale om fx at flygte fra sit hjemland, at følge sine drømme, familierelationer, homoseksualitet, sorg og tvangsægteskaber. Film skaber mulighed for at forholde sig til emner i ’tredje person’, hvilket gør det nemmere at tale om noget, der kan føles svært.
- Film kan bidrage til refleksion over værdierne i et samfund og i en gruppe. Forskerne fremhæver, at filmvisningerne førte til diskussioner om normer, værdier og politiske holdninger, samt overvejelser om fx ’Hvad er et hjem?’. De ældre film i projektet fik eleverne til at reflektere over fx hvordan historien gentager sig, og hvordan samfund forandrer sig over tid.
- Film kan styrke empati. Rapporten peger på, at mange børn og unge blev følelsesmæssigt berørt af de film, de så. De levede sig ind i karakterernes situation og mærkede, hvordan det er fx at blive udsat for diskrimination eller at være på flugt. Det har styrket deres forståelse for mennesker, der lever under andre livsvilkår end dem selv.
- Arbejdet med film i skolen giver eleverne viden om levende billeder og filmkultur. Eleverne har fået en dybere forståelse af mediets virkemidler, og hvordan en film afspejler det samfund, den bliver skabt i.
Migration er et vilkår
Charlotte Giese, der er specialkonsulent på Filminstituttet, er en af initiativtagerne til projektet. Hun fortæller, ideen udsprang af positive resultater fra tidligere projekter, hvor film blev brugt som udgangspunkt for dialog på tværs af bl.a. kulturel baggrund:
”Vi havde gode erfaringer fra projekter målrettet flygtninge og udsatte børn og unge - fra Mjølnerparken til Libanon, Vestbredden og Uganda,” fortæller hun. ”Udgangspunktet for ’Film; A language without borders’ er, at vi står i en politisk situation med flygtningestrømme mod Europa, og at migration er et konstant vilkår. Det var på den baggrund, at Filminstituttet gik sammen med The British Film Institute og Vision Kino i Tyskland om at udvikle og gennemføre projektet.
Det var drevet af et ønske om at samarbejde med forskere for at afdække filmmediets kulturelle betydning og potentialer, når det drejer sig om mellemmenneskelig forståelse. Vi ønskede også at få udpeget de benspænd, der måtte være. Det er lykkedes, og vi oplever stor international interesse for rapporten, senest fra organisationer i Grækenland og Rusland, som arbejder med film i tværkulturel kontekst”.