"Film mig! Film mig!" - om videoaktivisme

Det filmiske materiale i Anders Østergaards "Burma VJ - Reporter i et lukket land" er optaget under munkeopstanden i 2007. Det netværk af uafhængige videoreportere, som i disse år opererer i Burma, koordineret af organisationen Democratic Voice of Burma, er langt fra enestående. Fænomenet videoaktivisme har eksisteret omtrent lige så længe som det bærbare videoudstyr.

Billede til artiklen Film mig! Film mig! om videoaktivisme

"Burma VJ - reporter i et lukket land". Framegrab

AF LARS MOVIN

Der gik ikke mange øjeblikke, efter at Sony i 1965 havde lanceret deres såkaldte PortaPak, det første bærbare videooptageudstyr til konsummarkedet, før en helt ny type medieaktivister begyndte at dukke op i USA. Det var politiske grupper som The Videofreex, Video Free America, Paper Tiger Television, Global Village, Top Value Television samt ikke mindst Raindance Corporation, der med deres aktiviteter var med til at skabe alternativer til de kommercielle medieselskaber, som indtil da havde haft en monopollignende status. Fænomenet guerrilla television blev ganske enkelt starten på en medierevolution. Og hen ad vejen, efterhånden som videocamcorderne blev stadig billigere og bedre, begyndte de alternative billeder også at trænge ind i de etablerede mediers sendeflader.

Et af de mange mindre gennembrud i den retning fandt sted i 1988, da videokunstneren Paul Garrin med sit Hi8-kamera dokumenterede, hvordan betjente med tildækkede navneskilte overfaldt og gennembankede de hjemløse, som holdt til i New York