To ny film, der sætter fokus på krigene på Balkan, er nu tilgængelige online på Filmcentralen. Den ene film stiller skarpt på den strategiske brug af voldtægt i krige og ofrernes kamp for retfærdighed. Den anden film er et portræt af EU's chefforhandler Robert Cooper i hans forsøg på at sikre en aftale mellem Serbien og Kosovo om sidstnævntes fremtid og uafhængighed.
Voldtægt som krigsvåben
Hver dag mødes en gruppe kvinder i en forening beliggende i en forstad til Sarajevo. Alle har de en fælles historie. Foreningen er filmens omdrejningspunkt, og her finder vi filmens udspring. Under krigen på Balkan i årene 1992-1995 bliver mellem 40-50.000 kvinder udsat for voldtægt. Voldtægt bliver brugt som krigsstrategi, på samme måde som vi er vidne til gennem mange hundrede års krigshistorie. I filmen oplever vi, hvordan massevoldtægt ødelægger, ikke kun kvinderne som er udsat for voldtægt, men også hele familier og samfund i flere generationer. For disse ofre er juridisk retfærdighed det eneste håb om at opnå fornyet selvværd og integritet.
Læs interview med de to instruktører om filmen
Forhandleren
"Jeg føler, at vi bør efterlade verden en lille smule bedre, end vi fandt den. Hvordan gør man verden bedre? Svaret er: lidt efter lidt." Dette er EU diplomat og chefforhandler Robert Coopers filosofiske tilgang til sin udfordrende opgave med at forhandle en aftale på plads mellem Serbien og Kosovo – 13 år efter EU til stor ydmygelse ikke magtede at redde Kosovo i 1999.
Edita Tahiri fra Kosovo og Borko Stefanovic fra Serbien medbringer en tragisk fortid til forhandlingsbordet. Roberts strategi er ikke at åbne Pandoras æske, men at få parterne til at rette blikket mod fremtiden. Edita Tahiri ønsker frihed for Kosovo; Borko Stefanovic vil aldrig anerkende Kosovos selvstændighed. Robert Cooper har én ting, han kan tilbyde; et perspektiv for fremtidigt EU medlemskab.
Der er desuden lavet et omfattende undervisningsmateriale til filmen.
