Film skaber fællesskab

INTERVIEW. Klara Grunning-Harris var egentlig ikke sikker på, om hun nogensinde ville vende tilbage til sine skandinaviske rødder. Men stillingen som filmkonsulent på Det Danske Filminstitut var for stor en fristelse. Efter 17 år i Californien er den 39-årige producer med svensk-koreansk-amerikansk baggrund klar til at bruge sit store netværk som international koproducer til at få sendt dansk dokumentarfilm endnu længere ud i verden.

"Pyha, jeg har talt dansk hele morgenen, dejligt med en lille pause," smiler Klara Grunning-Harris, da vi mødes på hendes kontor. Hun har haft travlt med at ordne alt det praktiske – at blive rigget til netværket, telefonsystemet og alt det andet, som også hører med til det nye job.

"Jeg har bemærket en stor interesse fra danske filmfolk for at lave historier i Afrika – Congo, Angola, Zimbabwe."

Klara Grunning-Harris satte sig til arbejdet som filmkonsulent for kort- og dokumentarfilm i oktober, og umiddelbart er kontrasterne til at få øje på. Hun har arbejdet som uafhængig producer, konsulent og filmmager siden 1997 og har boet i San Francisco siden 1993. Hun har rejst verden rundt med sin ekspertise i international koproduktion og har medvirket i et hav af festivalpaneler, og så er hendes første sprog ikke dansk, men svensk og engelsk.

Fakta

Klara Grunning-Harris, filmkonsulent siden oktober 2010
Født 1971 i Sverige. Studerede kunst i Paris og flyttede til San Francisco i 1993, hvor hun tog afgang i filmproduktion på The Academy of Art University i 1997. Siden da har Klara Grunning-Harris fungeret som uafhængig producer, instruktør, konsulent, fotograf og projektleder – siden 1999 for ITVS, Independent Television Service i San Francisco, hvor hun ledede opbygningen af afdelingen for international koproduktion. Klara Grunning-Harris har desuden stået i spidsen for norske KUDOS Family, hvis ambition er at være førende i distribution på alle medieplatforme, og haft sit eget produktionsselskab Hell in a Handbasket. Klara Grunning-Harris har blandt andet produceret "What Do You Believe?", den Emmy-vindende "Gumby Dharma", musikvideoer, kortfilm og reklamer.

Del af noget større

Et tema, der altid har drevet den nyslåede konsulent, er filmens evne til at skabe dialog. For selv om talent, visioner og et risikovilligt teamwork er skelettet i filmarbejdet, så er lysten til at dele sin historie selve hjertet.

"Det er fantastisk, når man for eksempel oplever mennesker fra forskellige dele af verden kommunikere ud af det blå omkring et emne, der er udsprunget af en film. Det kan skabe en meget positiv energi," siger Klara Grunning-Harris. "Og her er for eksempel YouTube, Vimeo og Facebook fantastiske til at få projekterne ud." Det gælder ikke bare i forbindelse med den færdige film, siger hun, men også tidligere i processen. "Ved at inddrage disse platforme helt fra begyndelsen kan dokumentarfolkene få opbygget et engageret netværk, der forhåbentlig følger med igennem hele produktionen. Det giver mulighed for større gennemslagskraft senere hen."

Et godt eksempel på, hvordan film kan engagere og skabe fællesskaber, har Klara Grunning-Harris fra sit nylige virke som selvstændig producer. Her var hun involveret i en såkaldt crowdfunding for en film på Kickstarter.com, en finansieringsplatform for kreative projekter. Man sætter et økonomisk mål over en måned, og hvis man når det, så får man det beløb, der måtte være kommet ind – ellers ikke.

"'The Pirate Bay Away From Keyboard' hedder filmen, og den handler om grundlæggerne af verdens største fildeling-website. På Kickstarter var der mere end 1700 privatpersoner, der gav støtte til filmen – lidt tankevækkende set i lyset af, at mange af dem helt sikkert ikke betaler for de film og den musik, som de gladeligt downloader fra nettet. Bølgerne gik højt på bloggen, og folk postede masser af indlæg om emnet."

"Projektet har allerede nu en kæmpe tilhængerskare, og det siger noget om, at publikum skal findes på nettet," siger Klara Grunning-Harris. "Det siger også noget om, at folk gerne vil være en del af noget større. Et fællesskab, hvor man kan spille en aktiv rolle og, hvis man er heldig, skabe forandring."

Kulturudveksling

Gennem sin store koproduktionserfaring har Klara Grunning-Harris over årene fået et øje for kreative partnerskaber. På spørgsmålet om hun kan se nogle interessante muligheder for dansk film, peger hun blandt andet mod Asien og Afrika.

"Skandinavisk film har mange ligheder med asiatiske film. Der er meget traume og indadvendthed, men på en ikke-dramatisk måde. Og der er også denne her sans for stilhed, som man for eksempel finder i japanske film. Jeg har egentlig altid set en forbindelse mellem Japan og så Danmark og Sverige inden for kunsten. Ligesom inden for design – der er noget rent og elegant, som føles ægte og nærværende. Jeg synes, det kunne være et interessant område at udforske."

Klara Grunning-Harris har selv arbejdet med japanske fotografer i USA, og hun oplevede, at der var en rigtig god kemi. "Deres sans for æstetik er meget lig den skandinaviske. De er ikke bange for at tænke i billeder og lade komposition, farver, lys og klipning være med til at fortælle historien. De er gode til at 'show' frem for at 'tell'."

"Jeg har også bemærket en stor interesse fra danske filmfolk for at lave historier i Afrika – Congo, Angola, Zimbabwe. Man kunne forestille sig, at dokumentarprojekter i disse lande kunne være del af en kulturel udveksling. Folk dér ser ikke tv, de ser heller ikke film i biografen. Typisk har de kun en mobiltelefon. Det ville være oplagt at skabe indhold til platforme, som de også selv har adgang til. Dermed udnytter man den lokale teknologi til at give folk mulighed for at se historier fra deres egen verden." Klara Grunning-Harris har også oplevet, hvordan filmhold samarbejder med lokale tv-stationer om for eksempel at sætte filmvisninger op i landsbyerne. En anden mulighed er, siger hun, at man inddrager børn og unge i de nærliggende skoler i filmprojektet.

"Alt det her kan selvfølgelig være en ret stor udfordring, hvis der er krig eller uro i området … Jeg har det bare svært med kulturer, der 'stjæler' historier – hvor man kommer ind i landet, laver sin film og så forsvinder igen uden at dele sit arbejde eller vide, hvad man efterlader."

Pausen

Som konsulent vil Klara Grunning-Harris udnytte sin internationale erfaring til at gøre danske dokumentarfilm endnu mere synlige ude i verden. Film der efter hendes mening har nogle helt oplagte kvaliteter.

"Jeg har set flere og flere danske film på festivaler og markeder i løbet af de seneste seks-syv år. Det, som jeg har bidt mærke i, er et mod til at fortælle menneskelige historier uden at spænde dem for en bestemt dagsorden. Det er en meget radikal måde at fortælle på. Stilfærdig og alligevel direkte og meget vedkommende."

"Der er også en utrolig sans for klipning – som er så vigtig en del af dokumentarfilmen. Der er en fantastisk timing og modet til at trække vejret, holde pause. Som filmmager skal man virkelig tro på sin ide for at kunne gøre det."

"I Danmark er der meget opbakning til at være modig, og det er også en af grundene til, at jeg havde lyst til at komme til Filminstituttet – at mærke, hvordan det faktisk er at være i et miljø, som støtter originale stemmer. Det handler ikke om at sælge så mange dvd'er som muligt, selv om der bestemt også skal tænkes på det."

"Og som outsider kan jeg se det hele med friske øjne. Ikke for at ændre radikalt på tingene, men fordi jeg kan få øje på anderledes talenter og nye historier, som andre, der kender branchen bedre, måske ikke kan se," siger hun.