Spillefilmen skal redefineres!
Og Per Damgaard Hansen vil gerne være med til at gøre det. Derfor startede den 34-årige producer for fire år siden sit eget produktionsselskab, Masterplan Pictures, sammen med sin daværende klassekammerat fra Filmskolen, Julie Waltersdorph Hansen. Masterplanen er at skabe spillefilm, der skubber til mediets grænser og udfordrer publikum gennem lyd og billeder.
Ambitionen er allerede lykkedes over al forventning med selskabets første spillefilm, Hlynur Pálmasons debut 'Vinterbrødre', som er blevet skamrost for sit svimlende sansebombardement i historien om to brødre, der arbejder i et kalkbrud i en sneklædt provinsflække. Filmen vandt fire priser ved sin verdenspremiere i Locarno og er siden bl.a. løbet med hovedprisen på CPH PIX, ni Robert-priser og to Bodil-priser, begge inklusive prisen for årets bedste film.
Pálmason gik på samme årgang på Filmskolen som de to producere, og netop muligheden for at videreudvikle samarbejder fra skolen var et af incitamenterne til at starte deres egen butik.
"Vi startede på Filmskolen i 2009, og da vi var cirka halvvejs, lød det fra mange af de etablerede selskaber, at de ikke prioriterede talentudvikling. Julie og jeg kunne muligvis godt have fået job som producere, men vi havde dels fundet hinanden, dels fundet samarbejder med instruktører, forfattere og fotografer, som vi gerne ville fortsætte med. De udsigter så svære ud på de etablerede selskaber," fortæller Damgaard Hansen.
"Samtidig oplevede vi også en filmbranche, der egentlig ønskede, at der skete et eller andet. Der var en generel snak om metaltræthed og diskussion af, hvor dansk film skulle bevæge sig hen, og der var en lyst til at prøve noget nyt."
Påvirkning gennem billede og lyd
Netop et talentudviklingsinitiativ hos New Danish Screen, "Shoot it!", blev i 2013 startskuddet til selskabets første kortfilm, 'Seven Boats' af Hlynur Pálmason. Filmen blev udtaget til Toronto, og så var de i gang. Og klar til at give deres bud på nytænkning.
"Vi vil gerne lave film, der udfordrer filmmediet og skubber ved grænserne. Det er pejlemærket for alle vores projekter," siger Damgaard Hansen. Fordi tv-serierne i vidt omfang har overtaget den klassiske narrative fortælling, skal spillefilmen fokusere på andre aspekter, siger han.
"Jeg tror, at spillefilmen har brug for at redefinere sig selv. I en lang periode i dansk film har vi fokuseret på 'den naturlige historie'," sider Damgaard Hansen med reference til et begreb, som Filmskolens indflydelsesrige dramaturgiunderviser Mogens Rukov brugte om den genkendelige historie forankret i virkeligheden.
"Det har der været god grund til, men måske er vi ved at nå et sted, hvor biografoplevelsen skal være noget andet. Det, at publikum sidder helt fokuseret i biografen, giver muligheder for at fortælle på en måde, der i højere grad påvirker os gennem billeder, lyd og abstraktioner.
"Jeg synes personligt, det er fuldstændig magisk at sætte mig ind i biografmørket og lade mig overrumple af lyd og billede. Det kan påvirke mig både fysisk og mentalt på nogle helt vilde måder. Det synes jeg er vigtigt både oplevelsesmæssigt og kunstnerisk. Spillefilmen er ikke bedre end tv-serien, det er bare forskellige oplevelser, og det har værdi i sig selv."
En fælles vision
Per Damgaard Hansen blev i første omgang introduceret til filmbranchen som 12-årig børneskuespiller, og i mange år blev han genkendt som den ikoniske børnefilmkarakter Krumme.
Skuespillet var "en leg", men oplevelsen vækkede hans nysgerrighed over for filmmediet, især da han selv begyndte at optage små film på settet med et videokamera, han havde købt for sin første løn. Efter gymnasiet begyndte han at læse film- og medievidenskab på Københavns Universitet, og undervejs fandt han frem til, at det var producerrollen, der tiltalte ham, og søgte ind på Filmskolen.
"Producerrollen er stimulerende, fordi jeg får lov til at dyrke min nysgerrighed og have hænderne nede i alle dele af filmproduktionen og arbejde sammen med alle de kreative funktioner – helt fra den spæde idé til filmens efterliv. Arbejdet er jo at forløse en vision, der er vokset ud af en instruktør, men som jeg ser det, bliver det alles vision. Jeg har i hvert fald svært ved at producere noget, hvis jeg ikke har en vision for det."
Og visioner om "at tage publikum med ud på en audiovisuel rejse" har han for alle selskabets kommende film:
'Den blå orkidé' af spillefilmdebutanten Carl Marott, som han også gik på årgang med på Filmskolen, beskriver han som "en feberdrøm om en ung mand, der forføres ind i en alternativ virkelighed og fuldstændig mister kontakt til den reelle virkelighed". Filmen har Joachim Fjelstrup i hovedrollen og er i postproduktion. Selskabet er også i produktion med en spillefilm af Simon Staho, som han ikke kan fortælle nærmere om endnu, og er ved at udvikle en film af endnu en dansk-islandsk debutant, Anna María Helgadóttir, med manuskript af forfatteren Kim Leine.
Billetsalg er ikke alt
Damgaard Hansen ser positivt på forretningsmulighederne i arthouseproduktion, "hvis man betragter hele verden som et marked". Og tror på, at publikum er parate til at lade sig udfordre.
"Jeg oplever også en bevægelse. I kølvandet på finanskrisen var der ikke meget plads til at eksperimentere, og jeg tror, vi skal genopdyrke det marked. Jeg synes, 'Vinterbrødre' er et fint eksempel på, at markedet for artfilm er større, end vi troede. Der er mennesker, der gerne vil de eksperimenterende film. Men for at de kan gå ind og se dem, kræver det, at den type film eksisterer og er af høj kvalitet."
Det er dog alt for snævert at se billetsalg som eneste succesparameter, mener han.
"Det er ligeså vigtigt at have en type film, der rykker filmmediet nye steder hen. Det er det, de kommercielle film skal bygge deres kommende succeser på om ti år. Uden eksperimenterne vil den kommercielle film også stagnere."
Derfor er Damgaard Hansens mål klart:
"Jeg drømmer om, at vi fortsat kan lave den type projekter, som vi har lyst til at lave. At vi kan fastholde vores nysgerrighed og åbenhed og lave film, der skubber til grænserne for, hvad filmmediet er og kan."