Coronakrisen har domineret i 2020, også i den danske filmverden. Økonomien er mange steder i branchen presset, og den aktuelle nedlukning af biografer i mange kommuner varsler fortsat svære tider for hele sektoren.
Endnu har ingen biografer eller produktionsselskaber dog måttet dreje nøglen om. I foråret var et antal filmproduktioner tvunget til at lukke ned, men de kom på skinner igen med supplerende støtte fra Filminstituttet. En ekstrabevilling i november sikrer desuden, at der ikke støttes færre danske film de kommende år.
Fire danske titler topper biograflisten
Det samlede antal solgte billetter i danske biografer er faldet med 44 %, hvilket især skyldes, at biograferne var lukket i foråret, og mange store internationale film siden er blevet udskudt eller gået direkte på streaming.
Der blev solgt 3,6 mio. billetter til danske film. Trods nedlukning og restriktioner er det et meget positivt resultat sammenlignet med tidligere år: I 2019 solgte danske film 3,4 mio. billetter og året inden 3,7 mio. billetter. Den mindre konkurrence fra Hollywood har givet mere plads til både smalle og brede danske film, og dertil kommer stærke danske fortællinger og instruktørnavne, der har været med til at skubbe salget i vejret.
I toppen af listen over årets mest sete film ligger da også fire danske film. Thomas Vinterbergs ’Druk’ er årets mest sete med 800.000 solgte billetter, mens Anders Thomas Jensens ’Retfærdighedens ryttere’, der trak 125.000 mennesker i biografen alene i åbningsweekenden, nu er set af 460.000. Begge film er produceret af Zentropa. Herefter følger Mikkel Nørgaards 'Klovn The Final' med 437.000 billetter og Anders Refns 'De forbandede år' med 370.000 billetter.
I alt seks danske titler ligger på top-10.
Biografernes top-10
Tre af årets i alt 23 biografpremierer var dokumentarfilm, og René Sascha Johannsens ’7 Years of Lukas Graham’ er med nu 21.000 solgte billetter den mest sete dokumentarfilm i biografen siden 'Svend' fra 2011.
Hver anden billet købt til en dansk film
Danske film har per 10. december stået for 50 % af årets solgte billetter – en markedsandel, der naturligvis er kraftigt påvirket af, at der kun har været få store udenlandske film i biograferne. Andelen er den højeste nogensinde målt .
Markedsandele
Filminstituttets direktør Claus Ladegaard siger:
"Det er enormt glædeligt, at så mange har valgt at gå i biografen for at se danske film. Det er en stor anerkendelse af en branche, der har vision, talent og kunnen til at skabe stærke og vedkommende fortællinger til glæde for rigtig mange, ikke mindst i en krisetid. Vi har været i en unik situation herhjemme. Biograferne har kunnet holde åbent i efteråret, og branchen har formået at få filmene klar til lærredet. Det er meget få lande, der som Danmark har så stærk en national produktion.
Det er brandærgerligt, at biograferne må lukke ned som følge af de nye restriktioner. Nogle film vil forhåbentlig kunne lanceres senere og genfinde et publikum, når biograferne åbner igen, men det gælder desværre ikke de to aktuelle julefilm.
Alt i alt har 2020 været et overordentligt flot dansk filmår. Der har været mindre konkurrence fra Hollywood, men selv på den baggrund er det imponerende, at dansk film sælger 3,6 mio. billetter, på trods af at biograferne holdt lukket i tre måneder, og langt de fleste biografer nu er lukket igen.
Dansk film har i år budt på fælles oplevelser, der både har kunnet muntre os lidt op og givet stof til eftertanke. Og branchen har på trods af corona-benspænd et fuldt repertoire klar til 2021. Der er masser at glæde sig til."
Internationale højdepunkter
Internationalt satte danske film deres præg på de store, førende festivaler.
Nye navne indtog scenen ved årets begyndelse. Kristian Håskjold og Johan Wangs dramaserie 'Kemohjerne' deltog i Sundance. Også Berlin Filmfestivalen bød på titler fra nye talenter, nemlig Jeanette Nordahls familiefortælling 'Kød & blod', Amalie Næsby Fick og Clara Mendes' webserie 'Sex' og Tone Ottilies kortfilm 'Babylebbe'. Anders Morgenthalers 'Mugge & vejfesten' deltog i børnefilmkonkurrencen.
Siden coronakrisens start i marts har festivalerne fungeret overvejende digitalt. Forårets første milepæl kom på Hot Docs i Toronto, hvor Tanja Wol Sørensen modtog en "hædrende omtale" for sit familieportræt fra Colombia, 'En revolutionær familie'.
Thomas Vinterbergs drama 'Druk' og Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar 'Flee' modtog Cannes Festivalens 'Official Selection'-stempel i juni. 'Druk' har siden turneret med stor succes – fra Toronto Filmfestivalen og videre til priser i San Sebastian og London. Ved European Film Awards den 12. december kan filmen vinde endnu fire trofæer, blandt andet for bedste film, og er desuden indstillet som Danmarks kandidat til næste års Oscar-prisuddeling.
Oscar-nomineret blev i 2020 'The Cave', og Feras Fayyads krigsdokumentar fra Syrien løb siden med to Emmyer og en nominering til lørdagens European Film Awards.
På Venedig Filmfestivalen, afholdt i en nedskaleret fysisk udgave, vandt Michelle og Uri Kranots 'The Hangman at Home' for bedste virtual reality-projekt. I festivalens sideprogram for debutanter kunne Anders Ølholm og Frederik Louis Hviids actionfilm 'Shorta' fejre verdenspremiere.
IDFA dokumentarfilmfestivalen tog form overvejende online. På denne årets sidste store filmbegivenhed deltog Sine Skibsholts mor-datter-portræt 'Lever Elsker Savner' og Marianne Hougen-Moraga og Estephan Wagners CPH:DOX-vinder 'Undertrykkelsens sang' om en tysk koloni i Chile og dens dystre fortid.
Danske film har i 2020 vundet 31 priser på toneangivende festivaler.
Hver anden film med kvinder i front på lærredet
Af de i alt 20 danske spillefilm, der har haft biografpremiere i 2020, havde blot 25 % en kvinde som instruktør. Andelen er på niveau med de seneste år, men altså ikke et skridt i den rigtige retning i forhold til Filminstituttets mål om at opnå en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd bag kameraet.
Kønsbalancen ser til gengæld bedre ud i forhold til de fortællinger, publikum har kunnet opleve i biografen det seneste år: Halvdelen af de danske spillefilm har nemlig en eller flere kvinder i hovedrollen.
Læs mere om Filminstituttets og branchens mangfoldighedsindsatser
Året der kommer
Som biografkalenderen ser ud i dag, vil 19 danske spillefilm og to dokumentarfilm få biografpremiere i det kommende år. En del film forventes dog at ændre premieredato, afhængig af coronakrisens udvikling.
Filmene spænder over mange genrer, og vi kan se frem til fortællinger fra erfarne instruktører som Bille Augusts 'Pagten' om Karen Blixen, Christoffer Boes kærlighedsdrama 'Smagen af sult' og Ole Bornedals 'Skyggen i mit øje' om bombningen af Den Franske Skole i København.
Publikum vil også kunne opleve film af nye talenter som Thomas Daneskov Mikkelsens komedie 'Vildmænd', Lisa Jespersens humoristiske drama 'Hvor kragerne vender', Jonas Kærup Hjorts kafkaske 'Den Næstsidste', der allerede har haft festivalpremiere i Tallinn, og Marianne Blichers skæve venskabshistorie 'Miss Viborg'.
