Ditte Milsted blev færdiguddannet som producer fra Den Danske Filmskole i 2011, og dannede produktionsselskabet Profile Pictures sammen med producer og medstuderende Jacob Jarek og islandske Thor Sigurjonsson. Siden kom producer Caroline Schlüter Bingestam til.
Milsteds første spillefilm som producer, "Når dyrene drømmer", fik verdenspremiere i Cannes i 2014, og to år senere var hun igen i Cannes som koproducer på den islandsk-danske spillefilm "Blandt mænd og får" / "Rams", som vandt hovedprisen i sideprogrammet Un Certain Regard.
Profile Pictures har siden september 2016 stået bag hele tre spillefilmpremierer: Rasmus Heisterbergs Bodil-vinder "I blodet", Ali Abbasis "Shelley" og Fenar Ahmads "Underverden", der blev både en stor publikum- og anmeldersucces. Den 18. maj har selskabet premiere på Jens Dahls "3 ting" med Nikolaj Coster-Waldau og Birgitte Hjort Sørensen i hovedrollerne. Fælles for de fire film er, at de er lavet med nye instruktørnavne og på begrænsede budgetter.
Hvad er din rolle i Profile Pictures?
Ud over at være partner og producer er jeg administrerende direktør. Derfor samarbejder jeg med lidt færre instruktører end mine producerkollegaer, men arbejder til gengæld med vores koproduktioner og har ansvar for det administrative. Vi arbejder ofte to og to på vores projekter – på den måde optimerer vi producerrollen og kan udnytte hinandens stærke sider. Det er et langt sejt træk at lave en spillefilm, og at arbejde i teams er med til at holde energien oppe.
Hvad er de vigtigste erfaringer, du har gjort dig i de seks år, siden du afsluttede på Filmskolen?
Et godt partnerskab betyder alt. Vi er fire partnere i Profile Pictures, og vi komplementerer hinanden godt. Vi er forskellige, men har de samme grundværdier – hvilket er alfa og omega for et holdbart samarbejde. Mine partnere er en uvurderlig del af min arbejdsglæde, og jeg respekterer dem meget højt hver især, som de personer de er, og for deres faglighed.
Hvad er jeres tilgang til at lave film i Profile Pictures?
Det er en brydningstid, og i vores selskab har vi valgt et se på det som noget positivt, der har givet os mulighed for at lave andre slags film – med nyere talent og på lavere budgetter. Det har skabt noget plads, som vi har kunnet udnytte til at vise, hvad vi kan og gerne vil skabe.
Det var en fantastisk følelse her tidligere på året, da "Underverden" bragede igennem i biograferne, og Rasmus Heisterberg stod på scenen med sin Bodil for bedste film for "I blodet". Der stod det virkelig klart for mig, at vores tilgang til at lave film har givet pote.
Hvad tænker du om dansk film nu?
Branchen virker lidt usikker på, hvad den kan og skal. Hvis Danmark skal blive ved med at udklække dygtige filmskabere, kræver det, at vi ikke kun fokuserer på publikumstal, men bliver ved med at udvikle dansk talentmasse og tænker langsigtet og visionært.
Debutfilm og de mere smalle film er nødvendige for at få den nødvendige kritiske masse af interessant filmtalent, der kan manifestere sig i mange år fremover i både kunstneriske visionære værker og store kommercielle succeser. De første film skal bare ikke koste så meget, som mange af dem gør nu. På den måde vil det være nemmere at gøre dem til succeshistorier end det modsatte.
Egentlig mener jeg, at vi også mangler større spændvidde i dansk film, når det gælder de film, vi laver, vores forventninger til dem, og hvad angår deres økonomi.
Hvor ser du jeres selskab om fire år?
Der har vi forhåbentlig lavet yderligere en række spillefilm og koproduktioner, og personligt drømmer jeg om et nyt kontor – hvor man også kan holde nogle ordentlige fester – til den tid et brag af en 10 års-fødselsdag!
Vi har ikke ambitioner om at skulle være et meget stort setup med mange ansatte og en stor, dyr administration. Det er ikke der, vores fokus og ambitioner ligger. Vi vil blive ved med at kunne lave de film, vi drømmer om – som har høje kunstneriske ambitioner, og som kan flytte dansk film lidt. Det er filmene og vores instruktører, der er i fokus hos os. Jeg tror også, det er derfor, folk er glade for at arbejde med os – filmen kommer først.
Det betyder ikke, at vi ikke skal tjene penge på det, vi laver – vi er meget bevidste om vores selskabs økonomi og filmenes finansiering – men vi arbejder ikke ud fra "safe choices". Vi bliver ved med at tro på, at den tankegang vil komme os til gode – også kommercielt.
