Filminstitutionernes Historie
Det Danske Filminstitut åbner fredag den 11. november websiderne Filminstitutionernes Historie. Her kan man blive klogere på de statslige filminstitutioner, som gennem tiderne har forvaltet dansk film.
Historien om filmen og staten spænder vidt. Fra opdragende oplysningsfilm til eksperimenterende filmkunst og spillefilm med bred appel, fra opbevaring af filmarven i et sommerhus til nedkøling i et klimastyret nitratarkiv, og fra Statens Filmcentrals smalfilmdistribution til Filmstriben.dk's direkte filmadgang fra hjemmet.
Besøg Filminstitutionernes Historie på dfi.dk og få hele historien.
Introduktion, tidslinie og filminstitutionerne
Introduktionen 'Staten og filmkulturen' beskriver statens forvaltning af dansk film, fra de første cirkulærer om filmforevisning i 1907 til filmloven i 1997. Artiklen er skrevet af Ib Bondebjeg, professor ved Film- & Medievidenskab på Københavns Universitet.
Tidslinien giver et samlet overblik over de begivenheder som omtales i artiklerne i Filminstitutionernes Historie. Tidslinien findes i to opsætninger: som en linie med klikbare punkter og som en oversigtsliste.
Endelig kan man fordybe sig i 'Statens filminstitutioner', en række artikler der beskriver de institutioner, som siden 1930'erne har haft ansvaret for, at lovtekst på filmområdet blev omsat til handling.
Tidslinie - Oversigt over filminstitutionernes historie
Historien om filmen og staten - kort fortalt
Med filmloven i 1938 var grunden lagt til en kulturpolitik, som med afsæt i Dansk Kulturfilm og Statens Filmcentral støttede og distribuerede oplysnings- og undervisningsfilm, men siden også mere kunstneriske kort- og dokumentarfilm til danskerne.
I 1941 blev Det danske Filmmuseum grundlagt, og dermed var der sørget for indsamling, bevaring og formidling af film og "andet materiale vedrørende film". Filmkulturarven var sikret for eftertiden og med den indsats, kan vi i dag forske i dansk filmhistorie og ikke mindst vise filmklip, billeder og meget andet fra mere end 100 års filmkultur – også på nettet.
Fra begyndelsen af 1960'erne blev kimen for alvor lagt til en mere fremadrettet filmpolitik, der skulle redde dansk film ud af de kommende årtiers svigtende billetsalg, biografdød, konkurrence fra tv og ikke mindst dominansen fra amerikanske biograffilm. Filmfonden blev etableret med det primære formål at støtte filmkunsten, og for første gang var det muligt for producenterne at søge støtte til produktion af spillefilm.
Kort efter afløste Kortfilmrådet "de gamle" kortfilminstitutioner og satte fokus på kunstneriske kortfilm og kortfilm med kulturelt eller samfundsmæssigt aktuelle emner. For første gang lod man folk fra branchen bestyre midlerne til filmstøtten. Det var også i denne periode, at en formaliseret filmuddannelse blev grundlagt med Filmskolens indvielse i 1966. Endelig blev Workshoppen, senere Det danske Filmværksted, en realitet i 1970.
Med filmloven fra 1972 fik Danmark omsider en offensiv og meget mere sammenhængende filmpolitik. Det Danske Filminstitut blev oprettet, og den konsulentordning, som skulle blive genstand for debat gennem årene, blev etableret. Efter en turbulent start tog filmbranchen efterhånden støttesystemet til sig, og der blev senere også oprettet en 50/50-ordning (senere 60/40-ordning) til de populære folkelige film.
Læs videre på Filminstitutionernes Historie.
Filminstitutionernes Historie åbner 11.11.2011 i anledning af 70-års dagen for Det danske Filmmuseum (nu: DFI / Museum & Cinematek).