En dag i 2011 går den 70-årige russer Alexander Ivanovic Naomkin gennem den knasende sne i den russiske mineby Piramida på Svalbard. En ø med flere isbjørne end mennesker og en isnende position kun 1200 kilometer fra Nordpolen.
Minebyen blev nedlagt tilbage i det 20. århundrede, alle ansatte blev sendt hjem til Rusland fra Piramida, der nu forfalder i ensomhed. Alligevel støder Ivanovic på to danskere: Dokumentarinstruktøren Andreas Koefoed og musikeren Rasmus Stolberg.
Koefoed filmer Stolberg, Casper Clausen og Mads Bauer – trioen Efterklang – i færd med at optage lyden af byen og dens inventar: De blæser i glasflasker, slår på ting i ekkoende rum, smider efterladte bundter af dokumenter til jorden, så støvet eksploderer i rømmede kontorer, løber på de mange understimulerede træbroer, der forbinder de mennesketomme huse, som om byen stadig var en levende organisme.
Billeder fra en lykkelig tid
I dette spændingsfelt arbejder Andreas Koefoed i sin nye dokumentar, "The Ghost of Piramida". Mellem Alexanders erindringer fra et svundet liv i minebyen og Efterklangs arbejde med at indsamle lydligt råmateriale til deres (dengang) kommende album "Piramida". Alderdommens længsel efter fortiden. Ungdommens længsel efter fremtiden.
Så på den ene side oplever vi en nutid på Svalbard med Efterklang, filmet af Koefoed selv over otte dage uden videre planlægning. Og på den anden side resultatet af to velplanlagte dage instrueret af Koefoed og fotograferet af Sophia Olsson med Alexander Ivanovic alene i sin lejlighed i Moskva.
Foto: Koefoed Film
Konen er død, og minderne er lagret i Ivanovic' egne 8 mm-optagelser, som i grynet sort-hvid fortæller om den lykkelige tid i Piramida filmen igennem. Ja, om natten nedsænker Koefoed og Olsson lejligheden i 8 mm-projektioner hen over sengen og den sovende russer. Fortiden kommer til live i drømmene.
"Der ligger en dybde i Alexanders optagelser, som der måske ikke ligger i mine. Jeg var mere på opdagelse med Efterklang i en spøgelsesby," fortæller Andreas Koefoed.
Den 33-årige dokumentarinstruktør nåede at tage en bachelor i sociologi inden han, i tredje forsøg, kom ind på Den Danske Filmskole i 2005. Han har tidligere lavet en musikdokumentar, om gruppen The William Blakes, "Til Verdens Ende". Sammen med Christian Bonke instruerede han "Ballroom Dancer" og nu – alene – "The Ghost of Piramida", der er en del af IDFA's musikfilmprogram i år. Det er sjette gang på fem år at Koefoed er inviteret til festivalen i Amsterdam.
Lyd – og fraværet af det
Lyd spiller selvsagt en stor rolle i "The Ghost of Piramida" – og dermed også fraværet af lyd.
"Det var interessant at arbejde med stilheden. Da jeg mødte Alexander deroppe, fortalte hans veninde, at han havde været tavs i to år på grund af sin kones død. Tavs af sorg. Og at han først for nylig begyndte at tale igen."
Mennesker bliver spøgelser, fordi de har noget, de ikke har gjort færdigt i deres liv. Alexanders nostalgi forhindrer ham i at slippe Piramida. Det var den lykkeligste tid i hans liv, med konen og børnene, fra 1973 og indtil russerne valgte at rømme byen i 1998.
Hvilket ansvar føler du over for dine karakterer – hvad er centralt i portrættet af dem?
"At man portrætterer dem, så de kan genkende sig selv. At der er en sandhed i det, man fortæller. Så kan det godt være, at man bytter om på kronologien, og at noget er plantet: "Kan du ikke spørge ham om det dér." Eller: "Hvis du står dér ved kanten og kigger ud, så filmer jeg dig herfra."
Foto: Koefoed Film
"Når du er sammen med mennesker 24 timer i døgnet, så er der potentielt scener hele tiden. Og der er det enormt befriende, at man skærer det ned på forhånd og allerede i sin forestillingsverden begynder at tillægge det en følelse, besjæle det på en eller anden måde. For så bliver det personligt."
Har du oplevet at drukne i virkelighed?
"Jeg synes, det er svært at være på optagelse, når jeg ikke ved, hvornår jeg skal holde pause. Det kunne sagtens være på Svalbard, hvor jeg ikke havde en plan for, hvad jeg ville have. Men i sidste ende gav materialet sig selv, da vi fandt ud af, at de to historier fungerede sammen. Det klippede sig selv på en eller anden måde."
Hvad mener du med stilhedsbegrebet?
"Vi har en by, der er død eller tavs. Der er noget smukt i, at Efterklang vækker stedet til live med de lyde, de frembringer. Men også at de bringer hans minder til live og på en måde skaber en lydkulisse til hans erindringer. Forfald og skabelse går hånd i hånd."
"The Ghosts of Piramida" er instrueret og produceret af Andreas Koefoed for Koefoed Film og Rumraket med støtte fra Filmværkstedet.
Dette er en dansk version af en artikel i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM#76, som udkommer i november 2012.
The Ghost of Piramida
Man bliver lige dele forbløffet og fascineret, når man første gang oplever Piramida, den russiske mineby på Svalbard, der står ubeboet tilbage, som var den et fiktivt scenarie af tiden efter 3. verdenskrig. Menneskene er borte, men de minimalistiske betonboligblokke står tilbage og vidner om det liv, der var.