Nu får den prisbelønnede dokumentar "Concerning Violence" snart premiere i de danske biografer. Men allerede den 17. september kan du komme med til forpremiere på filmen, når Vester Vov Vov slår dørene op til en forpremiere. Karen Mukupa præsenterer visningen.
Med udgangspunkt i Frantz Franons antikoloniale bog "Fordømte her på jorden" (1961) følger dokumentaren den afrikanske uafhængighedsbevægelse over flere afsnit i forskellige lande. Den svenske instruktør Göran Olsson er således dykket ned i omfattende arkivmateriale, ud fra hvilket han har skabt filmen. Monica Hellström har koproduceret for Final Cut for Real.
"Concerning Violence" vandt CINEMA fairbindet-prisen ved filmfestivalen i Berlin tidligere i år og er en del af programmet til CPH:DOX 2014. Den følger bl.a. op på den anerkendte dokumentar "The Black Power Mixtape 1967-1975" fra 2011, der netop er gjort tilgængelig på Filmcentralen.
Visningen arrangeres af Final Cut for Real, MICHAU+, Carlsberg og CPH:DOX.
Tid: 17. september kl. 17
Sted: Vester Vov Vov, Absalonsgade 5, 1658 København V.
Billetbestilling: Online eller på tlf. 3324 4200