Trafiksyndere er siden 1937 blevet revset i oplysningsfilm. Nu er mange af de historiske trafikfilm nydigitaliseret og samlet i temaet Trafikfilm – til fumlegængere og fartbøller på Filminstituttets streamingsite 'Danmark på film'. Tonen afspejler i høj grad den tid, de er produceret i, men budskaberne er ofte stadig pinligt aktuelle.
”De gamle films temaer om uopmærksomhed, agtpågivenhed og hensyn i trafikken er stadig højst aktuelle. Og når de nye skolebørn nu myldrer ud på vejene efter sommerferien, og hverdagen begynder igen, så er det stadig vigtigt,” fortæller chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Pernille Ehlers.
I 1930’erne blev folkeoplysning omtalt som propaganda, og man vidste, at film virkede til formålet. En af de første danske film, der skulle forbedre trafiksikkerheden, er Som det sker fra 1937 af den garvede spillefilminstruktør Holger-Madsen. Filmen var bestilt af Justitsministeriets Udvalg for Færdselspropaganda, der var oprettet samme år. I den barske film kommer en mor for sent hen til sin datters skole. Biler, sporvogne og cykler i en rivende strøm holder dem et øjeblik på hver sin side af gaden. Så løber datteren ud foran en bil.
Framegrab fra 'De naaede færgen' (1948) af Carl Th. Dreyer
Justitsministeriets Udvalg for Færdselspropaganda kom senere til at hedde Rådet for Sikker Trafik.
Humor i 40’erne
I Vi snakker færdsel fra 1941 er tonen skiftet. Her koster speakeren rundt med trafikanter, som må gøre deres farlige fejltrin om igen, indtil speakeren er tilfreds. Særligt hensynsløse cyklister bliver revset. Filmen er et eksempel på den humoristiske og kreative tilgang til færdselskampagnerne, som blev produceret i en lind strøm fra 1940’erne.
Hensynsløshed behandles også i den melodramatiske Næste gang er det dig og den højspændte fart-klassiker De naaede Færgen fra 1948. Begge fremstår som små helstøbte film, fermt og professionelt instruerede af prominente spillefilminstruktører, henholdsvis Johan Jacobsen og Carl Th. Dreyer.
Fra 'Børnenes færdselsfilm' (1956) af Ib Dam
Bilen som allemandseje
I 1950’erne var bilismen i kraftig vækst. Bilen var ved at blive allemandseje, og der var et stærkt samfundsønske om øget mobilitet. Den første danske motorvej i 1956, Hørsholmvejen, var et tegn på, at man politisk satsede på biltrafikken, og samme år besluttede Folketinget at ophæve de generelle fartgrænser på de danske veje. De blev alligevel ikke overholdt, sagde man, og de var ressourcekrævende for politiet at håndhæve.
De ophævede fartgrænser fortsatte indtil begyndelsen af 70’erne, hvor oliepriserne steg til rekordhøjder. Nu skulle man spare på benzinen, og en generel sænkning af farten på benzinslugerne var en sparekniv, der lå lige til højrebenet for politikerne. Derfor blev hastighedsbegrænsningerne indført igen den 14. marts 1974. I fartkampagnefilmen Fart og fornuft (1974) bliver de nye hastighedsgrænser slavisk gennemgået.
Fra 'Hjælp os' (1961) af Bent Barfod.
”Indførelsen af hastighedsgrænserne var det hidtil mest effektive middel i forhold til at reducere antallet af trafikdræbte, som faldt fra 1200 til under 800 årligt på ganske få år,” siger Pernille Ehlers.
Alvor og ungdommens sprog
1970’erne var generelt ikke et årti, hvor man spøgte med trafiksikkerheden. Filmene i 70’erne var ofte enten ekstremt pædagogiske som Kom ikke på tværs i kryds! (1978) eller dybt seriøse som 1000 børn om året (1978), der netop beskæftiger sig med det store antal kvæstede og dræbte børn i trafikulykker.
I 80’erne begyndte man at tale til de unge i deres eget sprog. De belærende moralprædikener blev kastet bort, og ironi og humor kom tilbage. Mange kan sikkert stadig huske fartkampagnen ’Kurt kan li’ kubik’ med sloganet Kør stærkt – det er dødsmart (tilgængelig via Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside). Kampagnen, hvor de alvorlige budskaber blev pakket ind i ironi og provokationer, blev en stor succes.
Læs mere og se film i temaet Trafikfilm – til fumlegængere og fartbøller på streamingsitet 'Danmark på film'.
