Året er 1720. Krigen er slut, og viceadmiral Tordenskiold ved ikke, hvad han skal gøre med sit liv. Skal han gifte sig og slå sig til ro? Kammertjeneren Kold overtaler ham til at rejse ud på friertur. Turen bliver en odyssé gennem Danmark og Tyskland, og overalt beretter Tordenskiold om sit vidt berømmede glansnummer: Slaget ved Dynekilen. Kvinderne sukker, og Tordenskiold nedlægger dem på stribe. Han er datidens rockstjerne, men problemene tårner sig op omkring ham.
"Tordenskiold" instrueres af Henrik Ruben Genz og har manuskript af Erlend Loe. Filmen produceres af Lars Bredo Rahbek for Nimbus Film med produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut på 8,0 mio. kr. gennem konsulentordningen ved Kim Leona.
Optagelserne til "Tordenskiold" begynder sidst på året, og der er forventet premiere i efteråret 2015.