"Tænk, hvis nogen havde filmet de første gæstearbejdere, der kom til Danmark, og var blevet ved med at følge de historier. Hvilket fantastisk dokument, det kunne have været over en ny gruppe danskere: hvordan indvandrermiljøer udvikler sig over tid, hvordan parallelsamfund opstår, og hvad det er for følelsesrelationer, der muliggør og besværliggør integration."
"Det er dette portræt også en historie om," siger Metz om biografaktuelle 'Hjertelandet', hvor det lange perspektiv er helt centralt.
Han står, sammen med instruktør og antropolog Sine Plambech, bag dokumentaren, der er filmet over ti år og følger tre generationer med udspring i en gruppe dansk-thailandske ægtepar bosat i Nordjylland.
Filmen bygger videre på Metz og Plambechs to tidligere film fra 2008, 'Fra Thailand til Thy' og 'Fra Thy til Thailand'. Plambech har studeret kvinders migration i 15 år, herunder også de thailandske kvinder i Nordjylland, som blev optakten til hendes og Metz' samarbejde.
'Hjertelandet' har som sit centrum Sommai, en tidligere sexarbejder fra Pattaya. Hun kom til Thy for 25 år siden for at gifte sig med Niels, og lige siden har hun hjulpet kvinder fra sin landsby i Thailand til ægteskab med danske mænd. Det gælder blandt andet niecen Kae, som Sommai og Niels finder en passende bejler til, mens de må opgive at hjælpe en anden ung kvinde, Saeng, som i stedet må forsørge sin søn via sexbarerne i Pattaya. Ti år senere møder vi dem alle igen og ser de konsekvenser, som deres livsvalg har haft for dem selv, deres børn og de to små samfund på hver sin side af kloden.
Kan ikke reduceres til et spørgsmål om kærlighed
"Vi har haft en unik mulighed, fordi vi har været med fra starten, og fordi vores medvirkende har været så generøse at lukke os ind i et meget intimt rum. Det skyldes dels Sines forarbejde som antropolog, dels vores vedholdenhed og dedikation til de her mennesker, som nu er en del af vores familie," siger Metz.
Både Metz og Plambech er mere interesserede i de overordnede eksistentielle temaer og aspekterne om udvandring end i den specifikke historie om kærlighedens betingelser i forholdet mellem en thailandsk kvinde og en dansk mand – hvilket imidlertid er det, som de fleste mennesker, der ser filmen, gerne vil tale om, fortæller de.
"Det er ikke, fordi vi ikke vil tale om kærlighed," siger Plambech. "Men diskussionen om de her ægteskaber bliver ofte reduceret til et meget simpelt spørgsmål: Er det kærlighed eller ikke kærlighed? Det er et relevant spørgsmål, men der ligger også en implicit dom om, at det så er en forkert kærlighed. Og jeg mener ikke, at vi skal sætte os til dommer over, hvad andre mennesker vælger at gøre med deres liv."
Selvrealisering kommer i anden række
'Hjertelandet' handler ikke kun om forholdet mellem mand og kvinde. Centralt i historien er kvindernes kærlighed til deres børn. For de fleste kvinder er hovedmotivationen for at udvandre nemlig, at de kan sende penge hjem til deres familier, eller at de kan tage deres børn med til Danmark, hvor de vil have flere muligheder.
"Lidt firkantet sagt portrætterer filmen forskellen på valgmuligheder og behov i den første og tredje verden. For kvinderne i vores film kommer selvrealisering i anden række. De har i langt højere grad et kollektivt behov, der handler om forsørgelse. Og mændene har i langt højere grad et individuelt behov om kærlighed. De forhold, der fungerer, er dem, hvor der er en gensidig respekt og forståelse omkring de forskelle," siger Metz.
Citaterne her er uddrag fra et interview på engelsk, Global Love – Migration on the Intimate Stage of Marriage, bragt i forbindelse med filmens verdenspremiere på den prominente Toronto Filmfestival tidligere på måneden.
'Hjertelandet' er produceret af Lise Lense-Møller for Magic Hour Films og har modtaget støtte fra blandt andet Det Danske Filminstitut. Dokumentaren kan ses i flere biografer landet over fra den 20. september.
