Godt halvår for dansk film

Pressemeddelelse 04.09.2003
Der blev i første halvår
af 2003 købt 2,0 mio. biografbilletter til danske film. Det fremgår af nye
tal fra Danmarks Statistik. Sidste år blev der i samme periode købt 1,3
mio.
En dansk film blev
gennemsnitligt set af mere end dobbelt så mange biografgængere som en
amerikansk film. 13 danske spillefilm havde premiere i halvåret, og
fordeles salget af billetter til danske film på disse, er der
gennemsnitligt solgt 156.000 billetter pr. film indenfor perioden. 50
amerikanske film havde premiere, og her blev tilsvarende købt 3,4 mio.
billetter, hvilket er 68.000 billetter pr. film.
Den samlede
billetomsætning steg med 1% til 6,3 mio. billetter, og de danske film stod
for 32% af salget. "Ringenes Herre 2" (581.000) og James-Bond-filmen "Die
Another Day" (458.000) førte an, men blev fulgt af Per Flys "Arven"
(369.000) og Charlotte Sachs Bostrups "Anja efter Viktor" (339.000) foran
"The Matrix Reloaded" (318.000).
I alt otte danske film
var med blandt de 19 film, der blev set af mere end 100.000 inden udgangen
af juni. Blandt disse var Anders Thomas Jensens "De Grønne Slagtere",
Morten Arnfreds "Lykkevej" og Natasha Arthys "Se til venstre, der er en
svensker".
I efteråret kan man se
frem til endnu en lang række danske film, blandt andet Jannik Johansens
"Rembrandt", Christoffer Boes "Reconstruction", Aage Rais' "2 ryk
og en aflevering" og Giacomo Campeottos "Møgunger".
Det er ikke kun i
biograferne, at de danske film klarer sig godt. De seneste tre uger har
tre danske film, "Arven", "Se til venstre, der er en svensker" og Carsten
Myllerups "Midsommer", været blandt de fem mest udlejede film ifølge
opgørelsen over video- og dvd-udlejning i Danmark.
For yderligere
oplysninger, kontakt venligst:
Det Danske
FilminstitutMaja Dyekjær Giese, 3374 3439, majag@dfi.dkLars Fiil-Jensen, 2032
8121, larsf@dfi.dk
"2 ryk og en
aflevering", Aage Rais, Jutlandia Film"Anja efter Viktor", Charlotte
Sachs Bostrup, Regner Grasten "Arven", Per Fly, Zentropa"De grønne
slagtere", Anders Thomas Jensen, M & M Productions"Lykkevej",
Morten Arnfred, Nordisk Film "Midsommer", Carsten Myllerup,
Cosmo"Møgunger", Giacomo Campeotto, Crone Film"Reconstruction",
Christoffer Boe, Nordisk Film"Rembrandt", Jannik Johansen, Fine &
Mellow"Se til venstre, der er en svensker", Natasha Arthy, Nimbus
Film