Fra verdens vigtigste animationsfestivaler i Annecy og Hiroshima, de største kortfilmfestivaler i Palm Springs og Bristol, til den mest betydningsfulde jødiske filmfestival i San Francisco og den "hemmelige" festival i Telluride. Instruktøren Johan Oettinger kommer vidt omkring med sin otteminutters sort-hvide dukkefilm "Seven Minutes in the Warsaw Ghetto".
Filmen foregår i den jødiske ghetto i Warsawa i det nazibesatte Polen. En 8-årig dreng leger udenfor, da han får øje på en gulerod gennem et hul i den omkransende mur. Han prøver at trække guleroden gennem hullet med et stykke ståltråd uvidende om, at to SS-soldater står på den anden side og følger hans mindste bevægelse.
Psykologisk holocaust
Netop hjemvendt fra Hiroshima International Film Festival, som er en af verdens ældste og vigtigste animationsfestivaler, fortæller Johan Oettinger begejstret om festivalen:
"Japanerne meget rolige og udbryder ikke glæde på samme måde som amerikanerne eksempelvis gjorde på festivalen i San Francisco. Men de var meget optaget af filmens Holocaust-historie. Hiroshima er fysisk mærket af Anden Verdenskrig efter atombomben, der skabte store ødelæggelser i byen og misdannelser og sygdom hos befolkningen. Den påvirkning, japanerne har været udsat for, er altså i høj grad på et ydre plan, mens Holocaust i dag primært er et traume på et indre, psykologisk niveau. Min film er netop en psykologisk fortælling, der er opbygget af stemninger. Den kontrast var japanerne meget interesseret i," siger Johan Oettinger.
Tragisk slutning
På de øvrige festivaler, som Johan Oettinger har besøgt, har spørgsmålene derimod primært drejet sig om drengens historie og filmens visuelle udtryk. Stilen er bemærkelsesværdig, blandt andet fordi filmen benytter en speciel teknik, der erstatter dukkernes øjne med menneskeøjne for at give liv til dukkerne. På San Francisco Jewish Film Festival, som Oettinger besøgte i juli, var publikum især optaget af filmens tragiske slutning, som skiller sig ud fra Hollywoods typiske Holocaust-fortællinger.
"De fleste Holocaust-film har en form for opløftende slutning – for eksempel Roman Polanskis "Pianisten". Men for mig var det en pointe at slutte på det mest traumatiske punkt. Jeg synes, det er ærgerligt, når tragedier ikke er tragiske. Langt de fleste virkelige Holocaust-historier havde jo heller ikke nogen lykkelig udgang. Tværtimod døde seks millioner jøder."
Filmens konsekvente slutning har dog én kedelig effekt.
"Filmen bliver udtaget til rigtig mange festivaler, men den har svært ved at vinde priser. Jeg tror, det er fordi man som tilskuer virkelig ikke har det rart efter at have set den. Men måske er vinderchancerne bedre, når vi kommer til Østeuropa," siger Johan Oettinger.
Læs også: No Happy Ending
Instruktøren har desværre ikke fundet tid til at rejse til Colorado i denne omgang, men ser udtagelsen til Telluride filmfestivalen som "en meget stor ære".
"Seven Minutes in the Warsaw Ghetto" har manuskript af Richard Raskin og er produceret af Ellen Riis for Basmati Film med støtte fra New Danish Screen.
Filmen er blevet vist på en lang række prestigefyldte festivaler, blandt andet i Annecy, Edinburgh, Palm Springs, San Francisco og Hiroshima. Den kommende måned byder bl.a. på Telluride Film Festival, Prix Ars Electronica Animation Festival i Østrig, Nordisk Panorama og Storbritanniens største kortfilmfestival, Encounters Short Film and Animation Festival i Bristol. Herhjemme har man kunnet opleve kortfilmen på CPH PIX og Copenhagen Jewish Filmfestival.
