Hvad handler historien i "Jagten" om for dig, og hvordan har du arbejdet med billederne for at fortælle den historie?
I det store billede handler "Jagten" om, hvordan en lille piges umiddelbare hævntogt i form af en banal løgn spreder sig til et lille samfund som en virus. Men den handler også om, hvordan mennesker kan påvirke virkeligheden og tvinge fantasi ind i en sand sammenhæng. Filmen rummer og formidler tunge begreber som tvivl og tro, dom og uskyld, venskab og had og ikke mindst tilgivelse.
Thomas Vinterberg og jeg brugte en stor del af vores forberedelsestid på en koncentreret gennemgang af manuskriptet. Hvad handler den enkelte scene om? Og hvordan hænger den enkelte scene sammen i den store sammenhæng? På den måde kan man sige, at jeg først og fremmest arbejder med ordene – forståelsen af manuskriptet og instruktørens vision – for at kunne starte det egentlige arbejde med billederne. Målet for mig er netop, at hvert billede er med til at formidle historien, og på "Jagten" var det især vigtigt hele tiden at vende tilbage til scenernes grundlæggende ideer.
Hvad var dine inspirationskilder til "Jagten", og hvorfor netop dem? Du har tidligere nævnt film som "The Deer Hunter", "Fanny og Alexander" samt "The Shawshank Redemption".
Jeg hentede inspiration fra mange forskellige medier, både film, stillbilleder, malerier. Selv et postkort fra en tilfældig gadebutik. Af filmreferencer kiggede vi rigtigt nok på "The Deer Hunter" for dens skovbilleder, farvepalette og rolige kamerabevægelser kontra panik. "Fanny Og Alexander" dukker igen og igen op som inspiration i Thomas' og mit samarbejde. Vi har begge en forkærlighed til den film, og der synes altid at være momenter eller stemninger fra filmen, som inspirerer Thomas' historier. Blandt andet var vi inspireret af det varme interiør kontra det kolde eksteriør. "Shawshank Redemption" var en helt personlig inspirationskilde i forhold til lys. Vinklen på lyset. Frontalt lys i situationer, hvor en karakter er "fanget". Det brugte jeg f.eks. i scenen, hvor Lukas første gang hører om anklagen. Han sidder på Grethes kontor, og lyset rammer ham lige i ansigtet og danner en nærmest spotlys-agtig følelse.
"For at understøtte historien holdte vi Lukas' hjem køligt, mens alle andres hjem fik en ekstra glød," siger Charlotte Bruus Christensen. Foto: Per Arnesen
Du har, som du selv nævner, arbejdet meget med kontrasten mellem varme interiører og kolde eksteriører. Hvad var tanken bag det?
Den tanke var ganske simpel, men temmelig grundlæggende i visualiseringen af "Jagten". Lukas har ikke sin familie omkring sig, som han ønsker det. For at understøtte den historie holdte vi Lukas' hjem køligt, mens alle andres hjem, Bruuns herregård og Theos familiehjem, fik en ekstra varm glød. Samtidig lavede jeg en udvikling i graden af det kolde og varme i samme rytme som historiens udvikling og årstidernes skiften. I starten af filmen introducerer vi en hyggelig og velfungerende landsby i lune efterårsfarver. Derfra bliver det koldere og koldere udenfor, i takt med at anklagen mod Lukas vokser i byen. Udviklingen slutter tilbage i "lune efterårsfarver", hvor alt tilsyneladende er tilbage til normalen. Vi forudser dermed ikke den pludselige sluthandling, hvor en silhuet affyrer et skud mod Lukas.
Du har tidligere sagt, at "Jagten" er minimalistisk og ærligt filmet, og filmen har da også noget realistisk, næsten dokumentarisk over sig. Har det forbindelse til Dogme?
Nej, Dogme var ikke på tale som koncept. Vores tilgang til "Jagten" var at skabe frihed i lyssatte og konstruerede forhold. Det vil sige, at jeg med min lyssætning arbejdede med at skabe en atmosfære i et rum frem for, at lyset var placeret til den enkelte skuespiller. På den måde kunne skuespillerne bevæge sig frit i en virkelig verden.
Det minimalistiske og ægte var et mål helt fra begyndelsen for at imødekomme det dokumentariske element. Og derfor var det vigtigt, at billederne ikke kaldte på opmærksomhed. Mit job var at ramme filmen ind, skabe det lys og mørke og de kompositioner, som var nødvendigt for at iscenesætte karaktererne og deres forhold. Det var vigtigt ikke at komme "i vejen" med flotte glansbilleder. Tværtimod måtte kameraet hellere være usynligt.
"Jeg tror på, at intensiteten og farven i lyset påvirker publikums fornemmelse af, hvor karakteren befinder sig emotionelt," siger Charlotte Bruus Christensen.
Som tilskuere kommer vi meget tæt på hovedpersonen Lukas, spillet af Mads Mikkelsen, og hans skæbnesvangre historie. Hvordan har du arbejdet for at skabe nærvær og identifikation?
Mit umiddelbare svar er, at det visuelle nærvær er et resultat af det forberedende arbejde. Når det er sagt, så lægger Thomas og jeg også stor vægt på det spontane og intuitive. Først når skuespillerne står på sættet, og prøverne er i gang, kan jeg endeligt fornemme, hvordan den enkelte indstilling skal gribes an for at komme så tæt på karakterernes følelser som muligt.
Jeg tror på, at intensiteten og farven i lyset påvirker publikums fornemmelse af, hvor karakteren befinder sig emotionelt. Samtidig skal det siges, at når man arbejder med skuespillere som Mads Mikkelsen og Susse Wold, så er samspillet en ligefrem ting, og alle bidrager til den bedste fortælling.
Du har filmet tre film med Thomas Vinterberg, senest hans engelske produktion "Far from the Madding Crowd". Hvordan vil du beskrive dit samarbejde med Vinterberg?
Det har været en helt fantastisk rejse at arbejde med Thomas. En invitation og et eventyr, som jeg værdsætter i allerhøjeste grad. Jeg synes, at vores samarbejde er helt særligt og unikt på mange måder. Vi er begge nysgerrige på at formidle og forstørre cinematiske øjeblikke. Thomas er en utrolig visuel instruktør, hvilket betyder, at vores samarbejde er baseret på timevis af samtaler om den visuelle formidling af manuskript og karakterer.
Hvad har det betydet for dig at vinde den tekniske pris i Cannes?
At vinde "Prix Vulcain De L'artiste-Technicien"-prisen i Cannes var en temmelig stor overraskelse. Netop fordi, "Jagtens" visuelle sprog er holdt i en dokumentarisk og minimalistisk stil med det formål ikke at blive set, var det langt fra mine tanker, at mit arbejde ville vække opmærksomhed i så fint et selskab. Begrundelsen lød på "historiebaseret visuel præcision", og det er jeg selvfølgelig meget stolt af. Prisen har betydet en vis anerkendelse, ikke kun fra industrien, men også i et mindre og mere personligt format. En indre tro på, at det dybdegående arbejde, som jeg elsker at grave i, faktisk giver mening og betydning for en film.
Hvad betyder Oscar-nomineringen for dig?
Når en film bliver nomineret til en Oscar, betyder det, at den allerede er set af rigtig mange mennesker og vil blive set af endnu flere. Den megen positive omtale er glædelig og gavnlig for alle os, der var med til at lave filmen. Man kan lægge, hvad man selv ønsker i filmpriser og nomineringer - det er en meget personlig vurdering - men en Oscar nominering er unægtelig en enormt kommerciel begivenhed for vores film. Helt enkelt synes jeg bare det er virkelig sjovt og af mindeværdig karakter at have været bare en lille del af en film, som betragtes i Oscar-favor. Og samtidig kan det åbne nye døre for Thomas, spillerne, og holdet.
Har du Hollywood-drømme?
Mine håb og drømme er ganske enkelt at få lov at arbejde med gode, menneskelige manuskripter og spændende instruktører. Hvis de gode historier en dag skulle krydse mine veje med Hollywood, ja så er det en del af drømmen.
Hvad er du i gang med nu – og skal i gang med?
Pt. filmer jeg i Toronto med instruktør Anton Corbijn ("Control", "The American"). Filmens titel er "Life" og handler om et venskab mellem James Dean og fotografen Dennis Stock med Robert Pattinson og Dane Dehaan i hovedrollerne. Jeg vender tilbage til mit lille landbo i Danmark i starten af april, men har ikke sat mig på det næste projekt endnu. Weekenderne går derfor i øjeblikket med at læse potentielle manuskripter.
