En gruppe indianere har samlet sig på landingsbanen. Der er kvinder, børn, mænd, unge og gamle. De sidder på tæpper, laver mad og drikker te. En hund løber logrende omkring. "Vi ville fortælle selskabet, at de ødelægger vores eksistensgrundlag," siger den unge høvding. "Vi forsøgte bare at skabe dialog," siger en anden.
Sådan indledes Michael Christoffersens og koinstruktør Hans La Cours film "Law of the Jungle". I filmen følger vi et opgør mellem en gruppe af Perus oprindelige befolkning og den peruvianske stat i form af politiet og et af de mange olieselskaber, som staten har udliciteret store dele af regnskoven til.
Lufthavnen, hvis område indianerne befinder sig på, tilhører olieselskabet Pluspetrol, der har købt en såkaldt oliekoncession af den peruvianske regering. Selskabet har med andre ord lejet sig ind i Amazonas og udvinder nu olie i området, hvor indianerne lever, jager og bor.
Anklaget for mord
Da indianerne ikke flytter sig frivilligt, tilkalder Pluspetrol de berygtede DINOES – politiets specialstyrker – som indtager landingsbanen, fuldt kampklædte og med skarpladte geværer. Indianerne, der er ubevæbnede, angribes, tages til fange, tæskes, tortureres og fængsles uden rettergang. En politimand dør under aktionen, og indianerne anklages for mordet, selvom det senere kommer frem, at det er politiet selv, der skyder ham. De anklagede indianere står til domme på mellem 8 og 25 år.
Historien er ikke særegen. Det indianske folk rangerer lavest i samfundshierarkiet i Peru. De har som regel ingen uddannelse, ingen penge, og dermed ingen magt. De er magtesløse ofre for en profitorienteret regering, der har udliciteret 70% af Perus skove til multinationale olieselskaber, fortæller Michael Christoffersen. Selskaber, der ødelægger indianernes eksistensgrundlag – det rene vand, byttedyrene, skovens planter – med deres olieudslip og forurenede spildevand.
En ny generation tager kampen op
Så da Christoffersen i efteråret 2008 blev præsenteret for en række videooptagelser, der viste, hvordan det peruvianske politi angreb de ubevæbnede indianere på flyvepladsen, blev han hurtigt overbevist om, at der var stof til en dokumentarfilm.
"Det, der fangede mig som historiefortæller, var, at det ikke var den klassiske offerhistorie. Jeg fornemmede indianernes kampgejst; at de ikke var indstillet på at lægge sig ned denne gang," siger Michael Christoffersen om sit første møde med de unge indianere.
For høvdingen, der forklarer sig på landingsbanen – José Fachin Ruiz – og hans unge stammemedlemmer nægter at lade sig udnytte. Med hjælp fra en lokal britisk missionær, kontakter Ruiz en peruviansk forsvarsadvokat, der får ham og hans mænd løsladt, og sammen begynder de at efterforske sagen og finder frem til et vidne, der kan bevise deres uskyld – og som har overværet politiets grove overgreb på indianerne.
"De begyndte at studere undervejs og brugte sagen som en slags uddannelsesplatform. De begyndte at læse lovene og bruge medierne," siger Christoffersen og forklarer, at der er sket et generationsskifte hos indianerne. Den nye generation vil ikke længere finde sig i regeringens overgreb: "De ved godt, at de lever i det 21. århundrede. De er ikke imod selve olieudvindingen. De ved godt, at den udvikling ikke er til at stoppe. Men de synes, det er helt urimeligt, at man fjerner ressourcerne under deres fødder, og at de dermed mister alt. Det siger noget om den politiske bevidsthed, de har. De går ikke rundt med en idé om, at alle skal vende tilbage til naturen – de vil derimod have del i den udvikling, der foregår. Og så skal de røvhuller, der har svinet, 'clean up their act', som man ville sige på amerikansk."
José Fachin Ruiz – høvding og anklaget.
Retssalens dramaturgi
I sidste halvdel af "Law of the jungle" kulminerer historien i et retssalsdrama, hvor indianerne står anklaget for mord og terrorisme, og hvor alt afhænger af, at kronvidnet dukker op og forelægger sagens rette sammenhæng for dommeren.
Christoffersen, der har instrueret og produceret flere internationale retssalsdokumentarer, ser retssagen som et dramaturgisk hjælpemiddel: "En retssag kan – hvis man er så heldig at få lov at følge den – samle hele argumentationen. Det er her heltene og antagonisterne mødes igennem deres repræsentanter, og her kan man kæde historierne sammen med efterforskningen."
David og Goliat
Trods de retslige rammer adskiller "Law of the Jungle" sig alligevel fra Christoffersens tidligere film. Ikke blot er det en meget mindre retssag end fx retssagen mod Slobodan Milosevic, som han dokumenterede i 2007, eller den mod Saddam Hussein, som blev til filmen "Saddam on Trial" i 2008. I "Law of the Jungle" er rollerne byttet om. Her er det ikke berygtede krigsforbrydere, der skal for en dommer, men derimod heltene, de tilsyneladende underdogs, der er ofre for en falsk anklage og må kæmpe for at bevise deres uskyld.
"Det er en klassisk David-Goliat-historie, hvor de små slår igen mod de store," siger Christoffersen. "På den måde er det ikke endnu en offerhistorie, men en empowerment-fortælling om, hvordan en ny generation har styrket sig selv – sjovt nok med globaliseringens redskaber. Det er globaliseringen, der gør, at man udvinder olie i de fjerneste egne af verden, men det er den samme globalisering, der gør, at indianerne kan bide igen – de bruger internettet, videooptagelser og medierne til at få deres sag igennem."
"Law of the Jungle" er produceret af Stefan Frost og Henrik Underbjerg for Radiator Film i samarbejde med Finn Mathiasen fra ABC Film med støtte fra Det Danske Filminstitut.
.
Trailer
Mord i junglen
For to år siden var der et sammenstød mellem politiets antiterrorkorps og en gruppe protesterende indfødte på et olieselskabs landingsbane dybt inde i den peruvianske jungle. En politimand bliver dræbt og politiet arresterer de indfødtes ledere. De tiltales med krav om de hårdeste straffe for mord, terrorisme og vold.