For to måneder siden var det nærmest utænkeligt, at en international filmfestival ville kunne realiseres digitalt. Men som en af de første store filmbegivenheder i kølvandet på coronakrisen beviste CPH:DOX, at tanken ikke var nær så uhåndgribelig, som den kunne lyde.
På omtrent en uge lykkedes det festivalens direktør og grundlægger Tine Fischer og resten af festivalholdet at omlægge både publikums- og brancheaktiviteter, der normalt trækker mere end 100.000 publikummer og 2.000 branchedelegerede i de københavnske biografer, så de i stedet kunne løbe af stablen online.
En principiel beslutning
”Allerede to døgn inden nedlukningen var vi gået i gang med at researche på en plan b for årets festival,” fortæller Fischer. ”På aftenen for nedlukningen tog vi en principiel beslutning: Festivalen skulle ikke lukke, men udkomme digitalt – og ikke som en bleg afart af sig selv, men i samme omfang, som var den løbet af stablen fysisk.”
Indledningsvist rakte CPH:DOX ud til deres mangeårige samarbejdspartner, streamingplatformen Festival Scope: ”Dagen inden nedlukningen fik vi en aftale på plads, hvor vi kunne vise 40 film fra årets program,” siger Fischer.
Og da først nedlukningen var sket, begyndte arbejdet med at ringe til producenter og rettighedshavere og overbevise dem om at lade deres film få premiere online.
”Vi vidste, at det kunne blive problematisk. For hvad kan man tilbyde en film, når den pludselig skal have premiere på en streamingplatform i stedet for i biograferne? Ender ens film så bare med at forsvinde i mængden?”
Derfor arbejdede CPH:DOX-holdet i døgndrift på at sikre, at de normale forudsætninger for en verdenspremiere var på plads: Konkurrencefilmene ville fortsat blive bedømt af en international jury, og hele programmet ville blive gjort tilgængeligt for et aktivt branchemarked bestående af købere og distributører samt anmeldt internationalt såvel som nationalt.
”Hele vejen rundt blev vi mødt af en enorm støtte til, at det var det rigtige at gøre. Journalisterne valgte at skrue markant op for deres festivaldækning i forhold til normalt, og producenterne og rettighedshaverne var hurtige til at sige ja til at lade os vise filmene online, selvom det kunne skabe problemer for fx efterfølgende tv-rettigheder,” fortæller Fischer.
”På det tidspunkt meldte vi klart ud, at der ikke blot var tale om en midlertidig digital streamingtjeneste for danske brugere, men et forsøg på at løfte hele festivalen over i et digitalt univers, der fortsat var understøttet af brancheaktører. Vi kunne ikke love, at det ville blive en succes, men blot at det var vores intention.”
Ny platform på ingen tid
Tine Fischer anslår, at det tog omtrent 3-4 dage at klargøre de 40 film til premiere på platformen Festival Scope på festivalens planlagte åbningsdag den 17. marts.
Sideløbende knoklede festivalens afdeling for brancheaktiviteter for at overbevise beslutningstagere som fx distributører og finansiører om fortsat at deltage online, hvilket alle sagde ja til. Også debatter begyndte at falde på plads, herunder en imødeset samtale med Edward Snowden. Online-festivalen var en realitet.
”Da vi så gik i luften, var der mange problemer med platformen, fordi trafikken var så tung. Det var muligvis den værste aften i mit DOX-liv, fordi vi havde meldt ud om online-udgaven og så øjeblikkeligt havde problemer med streamingen,” siger Fischer.
På under et døgn måtte CPH:DOX finde en ny platform. Med konsultation fra Sten Saluveer, chef for innovationssporet på filmmarkedet i Cannes, faldt valget på det newzealandske startup Shift72. Opsætningen af den nye platform, som under normale omstændigheder ville have taget 3-4 døgn, lykkedes på knap 18 timer.
”Jeg var sikker på, at vi ville miste vores publikum, hvis vores streamingplatform var nede eller overbelastet fra dag ét. Shift72 løftede opgaven med det samme, og det reddede os. Den nye platform betød samtidig, at vi kunne vise et ubegrænset antal film, hvorefter vi inviterede hele programmet og endte på samlet set 150 film online,” fortæller Fischer og uddyber, at Festival Scope nu har indgået partnerskab med Shift72.
Prisen for tjenesten, som Fischer ikke kan afsløre, var rimelig og kunne som minimum dækkes ind af det forventede streamingsalg. ”Shift72 fik så til gengæld en god case fra os, som har gjort, at de nu får tonsvis af ordrer.”
Stærkt sammenhold
Samtidig var festivalens brancheaktiviteter også blev flyttet digitalt med hjælp fra festivalens egen chef for interaktive formater, den internationale ekspert Mark Atkin. CPH:CONFERENCE benyttede platformen WebinarJam og broadcastede derfra til Facebook, mens et eksternt hold af tv-producenter overtog DOX’ kontorer og installerede et live-studie, hvorfra de kunne afvikle de mange debatter og samtaler.
Finansieringsmarkedet CPH:FORUM foregik særligt via Zoom-møder, som ganske vist var udfordret af, at deltagerne kom fra mange forskellige tidszoner, men alligevel blev en stor succes:
”FORUM er på mange måder kronjuvelen i vores industry-aktiviteter, hvor 40 projekter pitches til brancheaktører fra hele verden. I år fungerede formatet om muligt bedre, end hvis det var sket fysisk. Der blev afholdt mere end 1000 møder, ligeså mange som et normalt år, og vi har mærket, at finansiører har taget deres ansvar for at holde branchen kørende meget tydeligt på sig,” siger Fischer.
”Axel Arnö, som er dokumentarfilmredaktør på svenske SVT og formand for European Broadcasting Union, holdt åbningstale under CPH:FORUM, hvor han takkede festivalen og sagde, at det var afgørende, at vi mødtes digitalt i disse tider. Man mærkede stort kollektivt ansvar blandt de deltagende beslutningstagere, og det var rørende og bekræftende at se en kultursektor, som bliver ved med at insistere på at fungere, selvom omstændighederne ændres så markant. Dokumentarfilmbranchen er om nogen en omstillingsparat branche.”
Mere end bare et publikum
Også på publikumssiden har årets festival været en succes. Mere end 65.000 visninger er indtil nu blevet solgt, siden festivalperioden blev forlænget til den 30. april. Selvom en digital billet koster halvdelen af en biografbillet, har festivalen formået at dække store dele af de forventede billetindtægter og dermed undgå konkurs.
Festivalen anslår, at årets publikumstal er på over 113.000 (med en beskeden regnefaktor på 1.7 publikummer per online-visning), hvilket er tæt på rekordåret 2019, hvor 114.000 stemplede ind – en rekord, der sandsynligvis vil være overgået, når CPH:DOX slutter sidst på måneden.
”Det har været interessant at se, hvordan festivalen er gået hen og blevet langt bredere i sin målgruppe. Tidligere var 90 % af vores publikum i hovedstadsregionen, men i år er tallet 70 %, mens 30 % dækker resten af landet. I vores call-center har vi besvaret henvendelser fra folk med alle tænkelige dialekter, der normalt ikke ville have benyttet DOX,” fortæller Fischer.
”Der har været en oplevelse af, at afstanden mellem brugere og institutioner er ændret radikalt – brugerne er rykket tættere på. Jeg fik for eksempel den sødeste mail fra en pensioneret sygeplejerske fra Nykøbing Falster, som skrev, hvor vigtigt det er for verden, at kulturbegivenheder som denne findes.”
”En vigtig lektie, vi har lært, er, at rigtig mange kulturinstitutioner har et publikum, som er langt mere end bare et publikum. De føler et ansvar over for de kulturinstitutioner, de benytter. Og i kraft af situationen har de en bevidsthed om, at det ikke er en selvfølge, at den slags institutioner eksisterer.
En enormt stor del af vores digitale rækkevidde har særligt været brugerskabt: Folk har anbefalet specifikt indhold under hashtagget #STAYHOMESTAYREAL og understøttet festivalen for at sikre, at den også eksisterer næste år – det gælder også medierne, der ud over en rekordstor dækning har bragt ledere og kommentarer, som aktivt har opfordret læseren til at støtte festivalen.
Det peger på, at folk tager ejerskab over kultur og kulturinstitutioner. Den tidsånd, tror jeg, kommer til at overleve denne krise.”
Demokratisk potentiale
Tine Fischer lægger ikke skjul på, at coronakrisen har ført til et mindre paradigmeskift i festivalverdenen. Den digitale omstilling, som tidligere har været sat på hold for at værne om den fysiske oplevelse i biograferne, er nu igangsat, og det er der ingen, som kan vende ryggen til i fremtiden.
”CPH:DOX er transformeret for altid. Der er ingen tvivl om, at vi næste år både kommer til at eksistere fysisk og digitalt. Denne transformationsproces har vist, at det kan lade sig gøre at gå digitalt, og at der er en kæmpe værdi i det. Derfor kommer festivalernes rolle til at ændre sig.”
Eksempelvis har CPH:DOX nu fået sin egen streamingtjeneste, så den har mulighed for året rundt at fungere som distributionskanal. De konkrete planer for dette ligger endnu ikke fast, men mulighederne er mange. Fischer holder dog fast i, at biografer og museer er et unikt rum, som aldrig kan erstattes, og som den digitale del bør understøtte og supplere.
”Den kontemplation, som ligger i det æstetiske rum – biograferne og museerne – findes ingen andre steder, og den skal kunsten have lov at eksistere i. Det er klart, at det digitale skal udforskes i samspil med biograferne, som er en enormt vigtig institution, som vi taler for og ønsker at beskytte. Det digitale er ikke et alternativ, men kan i virkeligheden være med til at styrke det helt unikke, biograferne kan,” siger Fischer.
Edward Snowden deltog i CPH:DOX' online-debatprogram live fra Moskva.
”Samtidig er det klart, at en stor del af vores indhold på CPH:DOX har en kæmpe berettigelse digitalt, fordi det ikke er tænkt som kontemplativ kunst, men snarere som debatindlæg. Ud fra et demokratisk synspunkt er det digitale rum fuld af muligheder – alle kan tilgå det, og det fungerer også som et forum fremover, fordi det arkiverer og forstærker debatpotentialet.
Vores debat med Edward Snowden blev set af 2000 mennesker live og er nu blevet set over 75.000 gange af folk fra hele verden, mod de oprindelige 600 mennesker, som skulle have set debatten i Bremen Teater. Så i forhold til den sociale og politiske gennemslagskraft kommer det digitale spor til at være afgørende for os.”
Præcis hvordan de formater fremover vil tage sig ud, kan Fischer dog ikke sige noget om endnu: ”Vi ved det simpelthen ikke, men vi skal ud og udtænke nogle nye formater. Læren ved det her er også, at man meget snart bliver træt af at se almindeligt indhold affilmet, som fx en debat, koncert eller teaterforestilling.”
Hvordan tror du, at festivalkredsløbet vil ændre sig som følge af coronakrisen?
"Festivaler har hidtil været dårlige til at løse strukturelle forandringer, fordi de også har været konkurrenter, men denne krise har appelleret til samarbejder på kryds og tværs og til, at man arbejder for det samme. Det kan man allerede se nu, når vi ikke bare sidder på vores viden, men deler den på alle tænkelige måder.
Ved hjælp af disse stærke netværk mellem de største festivaler tror jeg, at man kan skabe forandring på en helt anden måde, fordi man får en meget større gennemslagskraft. Et eksempel på forandring kunne være, hvordan man laver bæredygtige, internationale festivaler uden så mange flyrejser. Det kunne også gælde distributionsmæssige udviklinger i forhold til de nuværende vinduesregler.”
Hvordan har I mærket, at andre kulturinstitutioner – både nationalt og internationalt – har taget ved lære af jeres eksempel?
”På det internationale niveau fungerer vi lige nu som rådgiver for en række festivaler, der står over for en digital transformation – fra Hot Docs i Canada til den paneuropæiske brancheorganisation European Film Promotion. Og herhjemme er vi blevet fremhævet som en ud af fem organisationer, der hurtigt formåede at omstille sig digitalt, i en rapport fra analysebureauet Seismonaut.
Men hvor mange institutioner herhjemme er gået digitalt med en masse gratis indhold, er vi nogle af de eneste, der har formået at drive en sund økonomi ind i det. Og jeg vil understrege, at man skal passe på med ikke at bruge den digitale transformationsproces til at installere en brugeradfærd, hvor tingene bliver gratis på nettet. Man er nødt til at vænne folk til at betale for produkterne, hvis der skal være en forretningsmodel fremover. Og så sidder der jo faktisk også en masse mennesker derude, som er opmærksomme på situationens alvor og rigtig gerne vil støtte de organisationer, de plejer at benytte.”
CPH:DOX løber frem til 30. april. Find billetter og læs mere
