7,4 millioner mennesker har støttet et projekt på Kickstarter. Knap 1,4 milliarder dollars er blevet investeret i de mange projekter. Jo, crowdfunding er populært, og Kickstarter er den største platform, der findes for netop det. I anledning af Kickstarters nylige lancering i Skandinavien inviterede CPH:DOX til seminar og debat om crowdfunding.
George Schmalz er Community Manager hos Kickstarter og præsenterede arrangementet og platformen, hvorefter dagens gæster kunne tage plads rundt om debatbordet: Instruktør Andreas Dalsgaard, instruktør Fredrik Gertten og producer Elin Kamlert.
Førstnævnte har delvist fået sin film "Life Is Sacred" finansieret gennem Kickstarter, medens de to sidstnævnte brugte platformen til henholdsvis "Big Boys Gone Bananas!" og "Bikes vs. Cars".
At skabe et community
Nyligt annoncerede CPH:DOX, at de har indgået et samarbejde med Kickstarter, der skal fremme uafhængige filmproduktioner. En del af det nye partnerskab var altså dette seminar, der søgte at belyse, hvordan man kan arbejde med crowdfunding, hvad der er vigtigt at huske, og hvad man skal være særligt påpasselig med.
Der var generel enighed om, at det handler om at skabe et community. Der skal med andre ord være et crowd i crowdfunding og ikke blot få, store investorer. Da Fredrik Gertten og Elin Kamlert lavede "Big Boys Gone Bananas" oplevede de, at mange investorer tøvede, fordi den kontroversielle film kunne skaffe dem problemer. Derfor søgte de støtte gennem crowdfunding, hvor netop fællesskabet ikke på samme måde ville isolere enkeltpersoner, der kunne få problemer gennem deres støtte.
Filmen havde allerede en trailer og manglede altså støtte til postproduktion. Helt anderledes var det med "Bikes vs. Cars", der var i produktion. Ifølge Elin Kamlert handlede det denne gang om at skabe et community, der kunne sprede budskabet. At få såvel flittige cyklister som cykelentusiaster med på idéen.
Crowdfunding er hårdt arbejde
Men hvordan gør man så det, kan man spørge. Noget ganske centralt på seminaret var, at crowdfunding hverken er nemt eller nødvendigvis ligetil. Det kræver planlægning, struktur, kreativitet og hårdt arbejde. Dette blev understreget af alle deltagende i panelet.
Når det handler om crowdfunding, gælder det om at få folk til at tage ejerskab og dermed blive en del af projektet. Andreas Dalsgaard arbejdede hårdt på dette og var i sidste ende så privilegeret at få en saudisk mand ombord, der kastede 10.000$ i projektet og endte med at blive executive producer.
Netop muligheden for at blive en del af holdet er et incitament for mange backers, som man kalder de folk, der støtter projekter på Kickstarter. De fleste projekter lover forskellige ting for forskellige beløb. Støtter man med et lille beløb, får man gerne en lille gave. Støtter man med et større beløb, får man lidt mere. Måske endda en invitation til en eksklusiv screening af filmen. Og støtter man med et endnu større beløb, kan man måske få sit navn med i filmen.
Påpasselighed på dagsordenen
Men også her måtte de deltagende filmskabere advare fremtidige filmskabere, der måtte søge crowdfunding: Man må ikke give sin kreative frihed væk, og man må være sig bevidst, at det kan ende med at blive rigtigt dyrt og tidskrævende at sende gaver rundt i hele verden. Elin Kamlert kunne eksempelvis fortælle, hvordan noget så simpelt som plakater til en film endte med at koste dem et større beløb, da man pludselig skulle investere i plakatrør.
Planlægning er altså ganske centralt, var alle enige om. Kamlert og Gertten var så strukturerede, at de endog havde folk siddende i forskellige tidszoner, så de altid kunne svare deres community inden for maksimalt 20 minutter.
Hertil kommer der arbejdet med medier, der kan hjælpe til at kaste lys på et projekt. Det lykkedes blandt andet Gertten at få solid dækning i The Atlantic, hvorefter han fik støtte fra prominente navne som Ai Weiwei og Richard Florida.
Kickstarter ikke den eneste mulighed
Der er naturligvis også andre muligheder end lige netop Kickstarter. På seminaret var der mange spørgsmål og kommentarer fra publikum, hvor det blandt andet blev nævnt, at den herboende instruktør Katja Adomeit netop har finansieret sin første spillefilm via platformen Pozible. Moderator og Kickstarter-repræsentant George Schmalz understregede, at Kickstarter er et værktøj, og resten af bordet syntes enige om, at man først og fremmest må undersøge, hvilke behov man har, før man blindt vælger den ene platform frem for den anden.
Idéen om det hårde arbejde var imidlertid hele tiden i fokus. Man skal arbejde meget selv, understregede Gertten, og uddybede med at forklare, hvor meget man afhænger af eget netværk, familie og venner.
Publikum tager ejerskab
Men først og fremmest søger man naturligvis støtte fra udefrakommende og almindeligt nysgerrige. Det rejser naturligvis flere spørgsmål. Et spørgsmål fra publikum lød på, om filmskaberne var bange for, at nogen ville stjæle deres idé, når man nu lagde noget ufærdigt på Kickstarter. Der var dog enighed om, at dette er et vilkår i en kreativ proces, og Andreas Dalsgaard svarede ganske klart, at idéen om denne form for tyveri er overvurderet.
Er der da til gengæld noget, der hedder forkerte støtter? Kan det skade et projekt, at alle – dermed også kontroversielle skikkelser og repræsentanter fra interesseorganisationer – kan støtte et projekt? Det var der flere bud på. Vigtigt var det, at det handler om transparens. At man deler sit projekt, og at man lader sit community vide, hvad der foregår. For der skal vitterligt være et community.
Som Elin Kamlert sagde: "Crowdfunding skaber en ny dialog og en ny form for kommunikation. Folk giver feedback og kan endda finde på at stille krav." Der er fordele og ulemper ved at lade folk tage ejerskab. Men dagens seminar afslørede om noget, at ejerskabet er helt i centrum.