"Dannys dommedag" er ikke, som danske film er flest. Her skal både mystiske rovdyr og kærligheden overvindes. Hovedpersonen Danny og hans lillebror William har det allerede svært som teenagere, men tingene spidser til, da deres lille by bliver angrebet af ukendte monstre!
Filmens instruktør, Martin Barnewitz, har netop valgt en ganske almindelig forstad for at gøre det mere uhyggeligt, når monstrene dukker op. Det virker ganske enkelt bedre, når omgivelserne er troværdige eller genkendelige. Men hvordan skaber man et spektakulært og alligevel troværdigt monster i et miljø, der ligner vores hverdag? Martin Madsen, der tidligere i år også skabte varulve i "Når dyrene drømmer", var ansvarlig for effekterne i "Dannys dommedag". FILMupdate har talt med ham om monstre, effekter og troværdighed.
Fra havets dyb
Martin Madsen blev involveret i "Dannys dommedag" tidligt i manuskriptfasen og havde derfor gode muligheder for at være med til at skabe et troværdigt monster. "Det var vigtigt for både instruktøren og mig selv, at vores monster var et 'realistisk' monster – en slags mutation eller genetisk variation af det liv, som vi allerede kender."
Filmens udgangspunkt er den globale opvarmning, der har ført til en ændret fødekæde under vandet. Det lå derfor fast allerede tidligt i manuskriptfasen, at monsteret skulle komme fra havet, hvorefter det ville søge mod overfladen – på jagt efter mad i et nyt territorium.
"Så vi vidste, at vores dyr skulle have en masse egenskaber fra undervandsdyr, men samtidig have kropsdele, der gjorde det i stand til at bevæge sig på land." Med disse tanker begyndte Martin Madsens hold at tegne en masse skitser. Alt fra hajer med ben til blæksprutter med tentakler. Ja, sågar vandmonstre kun bestående af væske! Det handlede om at afprøve forskellige ekstremer for at finde et originalt grunddesign.
"Herefter begyndte vi at tegne angrebspositioner for at sikre os, at dyret så farligt nok ud. Vi testede farvevariationer og fandt det helt rigtige udtryk. Så kunne vi begynde at modellere monsteret i 3D for at kunne anskue det fra alle vinkler," fortæller effektmageren.
Et spørgsmål om troværdighed
Før man kan begynde at animere monsterets bevægelser, er man nødt til at tegne den indre knoglestruktur for at definere, hvor leddene skal bukke og bøje. Monsteret er da også baseret på velkendt dyreliv: det går foroverbøjet på fire ben ligesom krokodiller og varaner, som netop lever både under og over vand.
"Derfor har det også en lang balancehjælpende hale, som de også bruger til at svømme med. Da monsteret netop kommer fra de dybe, ukendte oceaner, har det ikke i udpræget grad brug for sit syn, hvorfor dette ikke er særligt udviklet. I stedet reagerer monsteret kraftigt på lyd, lidt ligesom hajer."
Dyrets imponerende vifte af fluorescerende gæller ikke blot til pynt: de er modelleret efter dybhavsfisk, der netop bruger dem til at lokke mindre fisk til i det mørke dyb, og i en monsterfilm gør det jo ikke just noget, at dyret kan bruge det til at skræmme sit bytte.
"Jeg har kigget på utallige optagelser af forskellige dyr for at finde frem til den helt rigtige blanding, der passer til vores monster. Der er helt sikkert noget katteagtigt over dets løb og angreb, hvorimod de mindre kropsbevægelser har mere til fælles med krokodiller og varaner," uddyber Martin Madsen.
En fremtid som monsterekspert
Troværdighed er mange ting. Selv store Hollywood-produktioner kan se falske ud. Der er ikke blevet lavet en dansk monsterfilm siden "Reptilicus" i 1961 – muligvis fordi den netop blev så dårlig, at den sidenhen er blevet kendt for netop at være utroværdigt og kikset udført. Så hvad gør man for at gardere sig mod den slags? Selv med grundig research og et udgangspunkt i virkelige dyr – levende som uddøde – kan det være svært at skabe fotorealisme, når monsteret er helt tæt på kameraet, ligesom det kan være svært at få skuespillerne til at spille over for et monster, som de ikke kan se. Derfor besluttede holdet sig for at bygge en slags robotarm.
"Robotarmen lignede fuldstændigt vores 3D-monster og kunne styres af en dukkefører ved hjælp af mekaniske, bevægelige dele. Det gjorde os i stand til at skyde hele scener, næsten helt uden brug af VFX (visuelle effekter, red.)."
Som effektansvarlig – eller Visual Effects Supervisor som det hedder – har Martin Madsen været vidt omkring. De seneste tre år har han lavet alt fra krigsfly i Anden Verdenskrig til varulve i "Når dyrene drømmer" over eventyr på tømmerflåden i "Kon-Tiki". Meget af den viden og erfaring, han har fået gennem såvel disse projekter som "Dannys dommedag" skal nu bruges til at skabe fotorealistiske drager i "Skammerens datter", der udkommer i foråret.
Martin Madsen har også gode råd, hvis man vil arbejde med effekter, monstre og drager: "Man skal elske genren, lave masser af research og være nysgerrig af natur." Og hvem ved, måske har Danmark om få år en vaskeægte monsterekspert.
"Dannys dommedag" har premiere den 9. oktober. Filmen er produceret af Christian Steengaard Potalivo og Caroline Blanco for Miso Film med støtte fra Det Danske Filminstitut.
Trailer
Dannys dommedag
Teenagebrødrene Danny og William er uenige om alting, men da mystiske og ukendte rovdyr angriber byen og indtager deres hus, må de i al hast forskanse sig i kælderen for at undslippe rovdyrenes klør. Danny er overbevist om, at det er sikrest at blive i kælderen, mens William insisterer på, at de skal ud og lede efter deres mor. Men uden deres forældre, strøm, mad og vand er brødrene tvunget til at overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden for at undslippe rovdyrene.
