Lyrikken er inde i en ny guldalder – men hvad foregår der egentlig inde i digternes hoved? Hvad motiverer og inspirerer dem? Filmprojektet "Lyrikporten" inviterer alle interesserede ind i lyrikkens hjertekammer og forfatternes tanke- og arbejdsprocesser. I 28 korte portrætfilm læser digtere fra tre generationer op af egne digte og besvarer spørgsmålene "Hvorfor skriver jeg digte?" og "Hvad kan få mig til at skrive digte?"
De 28 film er instrueret af Jørgen Leth og produceret i et samarbejde mellem Gyldendal og dk4 med Jørgen Leths faste filmhold efter idé og tilrettelæggelse af Henrik Poulsen. Hver digtfilm varer 5-12 minutter og kan enten ses som et hele eller i udpluk.
Styrken i enkeltheden
"Lyrikporten - 28 danske digtere" er med sin skrabede opsætning – et enkelt menneske i centrum af en hvid baggrund – filmisk inspireret af Jørgen Leths kortfilmklassiker "Det perfekte menneske" fra 1968. "Styrken i 'Lyrikporten' ligger i enkeltheden: Et hvidt rum. En digter. En tekst. Enkelthed," siger Leth.
"Filmene er produceret til litteraturundervisningen i gymnasiet, men vi syntes, andre også skulle have glæde af dem, da der er tale om et imponerende katalog over dansk lyrik netop nu," siger idémand og tilrettelægger Henrik Poulsen, der er tidligere gymnasielektor og forfatter. "Når man sætter lyd og billede på et digt, opstår der noget nyt. Betoninger, musikalitet, rytme og krop tilfører digtet andre stemninger og et helt andet liv, og dermed appellerer digtet måske til et større publikum."
Filmene er fotograferet af Adam Morris Philp, klippet af Kamilla Skousen og produceret af Marianne Christensen for Gyldendal Uddannelse med støtte fra Det Danske Filminstitut og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.
Fra premieren på "Lyrikporten". Foto: Gyldendal
Hvorfor skriver jeg digte?
Lone Hørslev:
"Jeg tror, at mit behov for at skrive digte udspringer af et behov for at skabe orden. At sætte noget, der ikke havde en form før, på en form. At gøre komplekse ting forståeligt."
Olga Ravn:
"Det er blevet en måde at forstå verden på eller at tænke på. Så hvis der sker noget voldsomt eller utroligt eller uhyggeligt, så bliver jeg nødt til at skrive om det. Ellers kan jeg ikke rigtigt forstå, at det er virkeligt. Og det er heller ikke altid, at jeg forstår, hvad jeg skriver. Men jeg ved, at jeg ikke kan forstå verden, hvis jeg ikke kan forholde mig til den gennem tekst."
Henrik Nordbrandt:
"Jeg begyndte at skrive digte, fordi det var den eneste måde, jeg kunne overleve på. Ganske enkelt. Der mener jeg både psykisk og socialt. Jeg ville aldrig have kunnet affinde mig med at være i længere tid på et universitet, selvom jeg har studeret forskellige ting. Jeg ville heller ikke kunne affinde mig med et normalt arbejde. Jeg kom ikke i militæret. Jeg var principielt imod det, men grunden til, at jeg ikke skulle gøre militærtjeneste var, at min psykiater sagde, at i samme øjeblik, jeg havde et gevær i hænderne, ville jeg sikkert skyde dem, der gav mig ordrer. Sådan har det været hele mit liv. Jeg har ikke kunnet tilpasse mig autoriteter, jeg har kun kunnet lave, hvad jeg selv ville. Og det blev altså digte."
Se filmene gratis i Cinematekets Walk-In-Bio i København (Bio Benjamin bag Restaurant Sult) i loop i tidsrummet 16.15-22.00 (fredage dog 17.15-22.00). – Eller online på lyrikporten.gyldendal.dk.
