Må vi byde på en taco med stegte myrelarver? Termitdronning på en bund af grønt og moden mango? Eller hvad med en skarnbassestuvning og en gang ristede gedehamse?
Så er der serveret i en ny dansk film med titlen "BUGS", hvor instruktør Andreas Johnsen sammen med kokke og forskere fra Nordic Food Lab tager publikum med på en global gourmetrejse ind i insekternes verden – fra Mexico, Japan og Australien over Kenya og Uganda til Holland og Italien. Nordic Food Lab eksperimenterer med velsmag fra alverdens fødevarer og er grundlagt af Noma-kokken René Redzepi, der for nogle år tilbage skabte en meget omtalt ret blandt andet bestående af kålblade, cremefraiche og levende orangemyrer.
Med sit lille hold af gastronomiske ildsjæle graver Andreas Johnsen dybere ned i spørgsmålet om insektspisning, også kaldet entomofagi. For når det nu spås, at vi i 2050 runder de 9 milliarder mennesker på kloden, og når FN anbefaler insekter som en af fremtidens vigtige kilder til ernæring, er det jo fristende at se vores krybende og kravlende medvæsener som løsningen på verdens fødevaremangel. Kan vi med andre ord redde planeten ved at spise insekter?
Humor og alvor appellerer
"BUGS" havde verdenspremiere i april på Robert De Niros fornemme Tribeca Filmfestival, og siden er det gået med alt andet end larvefart.
"Siden Tribeca har der været bud efter filmen på et hav af festivaler," fortæller producer Sigrid Jonsson Dyekjær. "Helt ærligt, så har jeg været overrasket over den overvældende interesse. Der findes jo mange film om mad, og nogle af dem handler endda også om at spise insekter. Men vores har åbenbart ramt en tone," siger Dyekjær, der mener, at den positive respons blandt andet handler om filmens særlige drive.
"Vi hører ofte, at der er en 'god energi' i filmen. En humor og en lethed med de her lidt sjove, nørdede karakterer, der rejser verden tynd og eksperimenterer med at tilberede insekter på tusinde måder. Men også, at filmen samtidig formår at holde fast i de dybe diskussioner om ressourcer. Den balance har publikum fremhævet som ret appellerende," siger Dyekjær.
"Det har også været overraskende at se så mange unge og indimellem børn reagere positivt. Jeg tror, at det er på grund af den legende tilgang til emnet, men også fordi filmen er meget beskrivende omkring smag. Hver gang hovedpersonerne smager på et insekt, sætter de ord på oplevelsen – at termit for eksempel kan smage 'cremet' og som 'ristet rød peberfrugt', eller at en myrelarve har lidt avocado over sig."
BUGS. Foto: Andreas Johnsen
Larver under sengen
Holdet har arbejdet igennem et helt år, allerede mens filmen var ved at blive lavet, på at lancere og distribuere den. En vigtig brik var hjemmesiden BUGSfeed.com, der tidligt i processen skulle skabe engagement i emnet.
"På hjemmesiden startede vi med at diskutere tankegangen bag insektspisning, allerede inden filmen var klar til biograferne. Det var tænkt fra begyndelsen som et sted, der langsomt byggede et dedikeret publikum op fra hele verden. Derefter var det også nemmere at få filmen lanceret i USA – når man nu kunne se, at vi allerede havde en stor skare af følgere," siger Dyekjær.
På hjemmesiden kan man blive klogere på alt fra myrens kulinariske fortræffeligheder til græshoppens stærke proteinegenskaber – og ikke mindst finde en stribe opskrifter, så det ikke bare bliver ved snakken.
For det handler også om at engagere publikum ved at invitere dem til rent faktisk at smage, hvad det hele går ud på. I forbindelse med verdenspremieren i New York arrangerede filmholdet prøvesmagninger og pop up-events rundt omkring i byen.
"Vi serverede for eksempel en is lavet på myreæg, hvor 300 mennesker mødte op alene på baggrund af et facebookopslag. Vi allierede os også med en lillebitte takeawayrestaurant, hvor vi serverede tacos med 'escamoles', netop myreæg, som er en stor delikatesse i Mexico. Det er deres kaviar."
Undervejs på deres festivalrundrejse er holdet stødt på stribevis af passionerede insektspisere, der ligefrem tager sagen i egen hånd.
"Da 'BUGS' havde premiere på festivalen i Edinburgh, blev vi kontaktet af en mand, som gerne ville servere nogle hjemmelavede falafler lavet på larver, som han dyrkede hjemme i sit eget soveværelse under sin seng. De smagte fantastisk! Rigtigt sprøde, og så dyppede man dem i chilisovs. Vi skulle bare se at komme i gang med at dyrke insekter hjemme under sengen, sagde han. Der vokser de godt og fint, og så kan man lave sin egen protein … Det var ret vildt, synes jeg."
Ingen løftede pegefingre
"BUGS" giver langtfra et entydigt svar på, om insekter er fremtidens supermad, og det har stødt den del af publikum, som går ind for insektspisning med hud og hår.
"Folk er indimellem blevet lidt provokerede over, at vi og filmen ikke bare mener, at insekter kan redde verden. De havde forventet et klart ja til insekter. Men filmen er mere tvetydig."
Netop tvetydigheden har andre fremhævet som filmens styrke. At den ikke har løftede pegefingre, fortæller Dyekjær.
"Filmen vil snarere diskutere de mange aspekter af insektspisning – hvad det overhovedet er, hvordan det smager, hvorfor det er svært for os i den vestlige verden at spise insekter. På den måde er det ikke en politisk film. Ikke noget med, at FN er forkerte på den, eller at Nestlé bare vil score kassen på at lave store fabrikker. Jo, man kan da godt blive en smule forskrækket over, at der er ved at komme en insektindustri. Lige nu er det kun som foder til dyr, men inden længe bliver det fødevarer til mennesker. Og vil vi det?"
"Andreas [Johnsen] og de medvirkende er især fortalere for biodiversitet. At vi ikke skal spise en ting, men lidt af rigtigt meget forskelligt. En anden vigtig pointe i filmen er, at vi måske ikke som sådan mangler mad i verden, men at distributionen ikke fungerer. Og at vi ikke har forstået, at vi skal spise det, der er i nærheden af os selv. Det er tanken om bæredygtighed, som vi i Danmark og Skandinavien jo også har taget til os de senere år med fokus på lokale råvarer og velsmag – og som har gjort, at det nordiske køkken er noget, man tager alvorligt i dag."
BUGS. Foto: Andreas Johnsen
Det rykker også herhjemme
Om det bliver anretninger med termitdronninger, smeltet fluefedt eller drinks med myregin, der ledsager filmens danske premiere den 7. september, står hen i det uvisse. Men prøvesmagninger er et must, fortæller Dyekjær.
"Når man har set filmen, får man virkelig lyst til at smage noget. Man bliver nærmest skuffet, hvis man ikke kan få lov at sætte tænderne i det."
"Der er allerede flere danske aktører, der arbejder med at udbrede kendskabet til spiselige insekter, og dem samarbejder vi med i forbindelse med smagningerne ved premieren, der finder sted i flere biografer landet over via DOXBIO. Der vil også være mulighed for senere at lave skolevisninger med smagsprøver. Der er jo ret mange aspekter i filmen, som vil være helt oplagte at diskutere i undervisningen blandt børn og unge."
"I efteråret udkommer en ny dansk kogebog om mad med insekter i Danmark, og netop nu er det første danske netværk for fødevareproducenter med fokus på spiselige insekter ved at blive etableret. Så kendskabet og interessen for insekter begynder også at gribe om sig herhjemme," siger Dyekjær.
"BUGS" er produceret af Sigrid Jonsson Dyekjær for Danish Documentary Production med produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.
Siden verdenspremieren på Tribeca Filmfestivalen i New York i april har "BUGS" rejst verden rundt til ikke mindre end 40 festivaler, blandt andet i Warszawa, Seattle, Tel Aviv, Edinburgh, Durban, Melbourne og Hong Kong.
Filmen er netop udtaget til San Sebastian Filmfestivalen (16.-24. september), hvor den deltager i mad-og-film-programmet Culinary Zinema, og har dansk premiere via DOX BIO den 7. september.
BUGS
I tre år har et hold fra Nordic Food Lab bestående af kokke og researchere Josh Evans, Ben Reade og Roberto Flore rejst verden rundt for at lære af de to milliarder mennesker, der allerede spiser insekter. I 'BUGS' følger Andreas Johnsen dem, når de undersøger, dyrker, tilbereder og smager insekter i blandt andet Australien, Mexico, Kenya og Japan. Holdets erfaringer i marken og i laboratoriet, på gårdbesøgene og de internationale konferencer fører til mange store spørgsmål.
