Julegaveidéer til alle filmelskere

I Filmhuset kan du finde masser af spændende julegaver til både små og store. Udvalget spænder vidt med læsestof, filmoplevelser på både dvd og lærred samt et stort udvalg af filmplakater og fotos.

Giv en filmoplevelse

Med et årskort til Cinemateket giver du ikke bare en tur i biografen. Du giver muligheden for at se film, der ikke vises andre steder. Fra store klassikere, sjældne perler og rystende dokumentarer til nye film fra hele verden samt en månedlig fest med Friday Late Night.

Cinemateket

Bøger og film til hele familien

I Film- og boghandlen finder du masser af spændende julegaveidéer. Her er filmbøger, opslagsværker og biografier for både filmnørder og nybegyndere samt et stort udvalg af dvd’er. I december er der fordelagtige priser på flere bøger og dvd bokssæt. Få fx rørt lattermusklerne med fem af Jacques Tatis herlige mesterværker med Monsieur Hulot eller tag børnene med i Hayao Miyazaki eventyrlige tegnefilmsverden. I forbindelse med Cinematekets serie ”Da Disney var jazz”, kan du i denne måned købe en række af filmene på dvd. Bliver du rundtosset over det store ud valg kan du naturligvis også få lavet et gavekort.

Filmhusets Film- & Boghandel

Go’ ahead, make my day!

Som noget ganske særligt kan du i Filmhusets Film- og Boghandel lige nu købe T-shirts med kendte filmcitater udvalgt af Filmhusets brugere.

Læs mere om de specielle T-Shirts

Et billede kan sige tusind ord

Mangler du en ganske særlig julegave er Billed- og Plakatarkivet et godt sted at gå på jagt. Her har du en helt unik mulighed for at købe kopier af filmbilleder og plakater. Arkivet rummer mere end to millioner stills, portrætter og biografbilleder samt over 20.000 plakater fra danske og udenlandske film. Reproduktionerne printes digitalt på fotopapir eller som plakatoptryk.

Billed- og Plakatarkivet