Kærlig hilsen brugerne

FILMARV. I anledning af Filmmuseets 75-års fødselsdag, har vi spurgt nogle brugere om, hvordan de anvender samlingerne. Museet er nu en del af DFI, men hovedopgaven er den samme som altid – at bevare og formidle filmarven. Det er travle journalister, internationale forskere og filminteresserede danskere glade for ifølge de aktuelle hilsner, vi bringer her.

Christian Monggaard, filmskribent og forfatter, Information 

"Filmmuseet er med til at minde mig og os om den rige filmhistorie, både dansk og udenlandsk, som moderne film – ikke mindst de danske – står på skuldrene af. Det er her, man kan stifte bekendtskab med alle klassikerne og film fra hele verden, som man ellers ikke ville få set. Det er her, man kan dykke ned i filmhistorien og derigennem tillige blive klog på, hvordan verden og Danmark var engang. Filmmuseet er ligesom alle andre uundværlige museer en del af vores kollektive, kulturelle hukommelse.

Jeg savner mere af det hele, fordi det er så godt – og samtidig har jeg rigeligt af alting. Jeg sætter pris på biograferne, bogsamlingen, udklipsarkivet, særsamlingerne, som virkelig har givet mig mulighed for at dykke ned i f.eks. Erik Balling og de mere ukendte sider af hans vigtige og omfattende værk. Jeg sætter pris på personalet – forskere, bibliotekarer, medhjælpere, operatører etc. – som er så gode til at hjælpe, også med de mere mærkelige forespørgsler. Jeg sætter pris på, at der midt i København findes en oase, hvor man som filmelsker kan føle sig tryg og hjemme."

Fakta

Filmmuseet blev grundlagt den 11. november 1941 og bestod af filmarkiv, bibliotek, udklipsarkiv, billed- og plakatarkiv samt biograf (senere Cinemateket) fra 1948/1949.

I dag er Filmmuseet en del af Det Danske Filminstitut med adresse i Gothersgade, København.


Kristoffer Hegnsvad, filminstruktør og filmredaktør, Politiken

"Samlingerne og ressourcerne på DFI er en uundværlig del af den danske filmkultur. Jeg har særligt brugt Biblioteket og Billed- & Plakatarkivet, men er af den overbevisning, at enhver opbevaring og restaurering af film og filmrelateret stof er vigtig. Vi kender ikke til, hvad der i fremtiden vil blive set som en epokes vægtigste værker, og vi kender ikke til fremtidens formater, så det er en vigtig – og betroet – opgave at kuratere og opbevare disse. Jeg sætter stor pris på den generøsitet, jeg altid har mødt i de forskellige afdelinger." 


Birgitte Kleis, arkitekt maa, Arkitekturformidling.dk 

"Som arkitekt er jeg vant til at bruge fagets faglige biblioteker og arkiver, når jeg laver research til bøger og artikler om arkitektur. For mig var det lidt af en øjenåbner, at finde ud af, hvor meget arkitekturhistorisk 'guld', der er tilgængeligt på dfi.dk.

I forbindelse med mit og mine kollegers arbejde med bogen "Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse" fik vi adgang til at se Minervas film fra 1954 om opførelsen af bebyggelsen. Og det var noget af et scoop, for det var faktisk først i det øjeblik, vi blev klar over, hvor 'håndholdt' byggeriet blev opført. Vi troede egentlig, at Danmarks første industrialiserede boligbebyggelse måtte være opført i en reelt industrialiseret byggeproces – men det var ikke tilfældet. Som man kan se på filmen, blev hver facadeflise monteret en efter en ved håndkraft. 

Man kan næsten sige, at fundet af filmen har været med til at ændre billedet af den spæde begyndelse på det industrialiserede byggeri i 1950'ernes Danmark."

filmmuseet-bellahoej_450
Foto: Framegrab fra "Bellahøj Højhuse" (1954).


Julie K. Allen, professor på Brigham Young University i Utah 

"Jeg bruger Filmmuseet til at forske i dansk filmhistorie, både om kendte danske skuespillere fra stumfilmtiden, bl.a. Asta Nielsen og Valdemar Psilander, og involvering af danske firmaer, især Nordisk Film, i den globale økonomi og kulturudveksling. 

Filmmuseet bevarer både danske film og materialerne omkring filmbranchen, som giver et uvurderligt indblik i dansk kultur i forskellige tidsperioder og muliggør adgang til de store danske filmskatte. Uden Filmmuseet ville viden om Danmarks store bidrag til verdens filmhistorie gå tabt.

Jeg kom første gang til DFI som ganske ny professor og anede meget lidt om, hvad der fandtes i Filmmuseet. Med personalets hjælp har jeg både fundet frem til vigtige kildematerialer og knyttet nyttige kontakter til andre filmforskere.
Jeg savner muligheden for at arbejde i biblioteket/arkivet i juli måned, når universiteterne i USA har sommerferie, og jeg ville ønske, at Filmcentralen kunne gøres tilgængelig på universiteter i udlandet." 


Stephan Michael Schröder, professor på Universität zu Köln 

"DFI's bibliotek er på internationalt plan et af de bedste forskningsbiblioteker, jeg kender – og ja, samlingerne, især det omfangsrige materiale fra stumfilmtiden, som jeg mest har arbejdet med, kan oven i købet kaldes ganske enestående set i et internationalt perspektiv. Ved man egentlig i bredere kredse i Danmark, hvilken guldgrube der ligger gemt i DFI's arkiver, og så omhyggeligt registreret? Er man bevidst om den betydelige kulturelle arv fra en tid, hvor Danmark var en verdensmagt på filmens område?

Medarbejderne sætter en ære i at hjælpe og i at gøre materialet tilgængeligt. Det er f.eks. slet ikke selvfølgeligt at den informationsrige filmdatabase også byder på scanninger af plakater, stills, filmprogrammer, portrætfotos og mange gange desuden streamer selve filmene, tilgængeligt for hele verden. Det er heller ikke selvfølgeligt, at man altid får hjælp, når man kommer med et forskningsspørgsmål.

Tak for de sidste 21 år!"


Claire Thomson, lektor, University College London 

"Jeg var gæsteforsker ved DFI i 2013-14 og brugte en række forskellige ressourcer i min forskning om kultur- og oplysningsfilm i Danmark: bøger og artikler naturligvis, samt årsrapporter, brochurer og pjecer, korrespondance, så vel som selve filmene. I årets løb opdagede jeg den rigdom, der er i Carl Th. Dreyer Samlingen og i de mindre særsamlinger, ikke mindst materiale fra dokumentaristen Theodor Christensens bo. Således har filmmuseet både støttet mine forskningsplaner og har inspireret til nye projekter. 

Herhjemme i London anvender jeg websitet carlthdreyer.dk hyppigt i forbindelse med undervisning og drager nytte af filmmuseets flickr-konto for at vise mine studerende det 19. århundredes visuelle teknologier: stereoskopbilleder, praxinoskopet, mm.

I Filmmuseet har Danmark en stærk, udadvendt og velfungerende institution, som både kan værne om og formidle filmens fortid og fremtid. Fra et udenlandsk perspektiv er Danmark ikke et 'lille land', hvad filmbranchen angår – og heller ikke med hensyn til bevaring, digitalisering, arkivering og formidling af film."


Hanne Foighel, journalist – har doneret sin families filmsamling til streamingsitet Danmark på film 

"Nu fik jeg endelig taget mig tid til at surfe lidt rundt på jeres Danmarkskort. Hvor er det dog et flot og lærerigt site. Der kan man bruge mange gode timer i selskab med Danmark!!! Stort tillykke med projektet. Håber at det er blevet opdaget og rost ude i det offentlige rum – det fortjener det :-) 

Derudover er jeg lykkelig for at se 'vores' film så fint formidlet."


Danmark på film-bruger

"Mange tak for link til jeres filmsite (...) Jeg har allerede brugt tre timer foran skærmen og ledt på forskellige 'kegler' på landkortet. I øvrigt har jeg sendt det videre til nogle venner, der vil værdsætte oplevelsen, lige så højt som jeg. DFI har lavet et meget, meget fint produkt om Danmark. Jeg håber virkelig at I bliver hædret for så fint og grundigt et arbejde."


Se websitet "Danmark på film".

Tags: