I Danmark har vi gennem den sidste snes år har vænnet os til at betragte krimigenren som lidt af en dansk eller i hvert fald en nordisk specialitet. Serier som 'Forbrydelsen' og 'Broen' og Afdeling Q-filmene har haft succes samtidig med, at forlagene udsender en endeløs strøm af krimifiktion. Men det er ikke et nyt fænomen. Den tidlige danske film – stumfilmen – havde bestemt også øje for forbrydelse og straf.
Fra vores forhærdede nutidsposition må vi more os over naiviteten i fortællestilen, de tekniske begrænsninger og de pragmatiske løsninger, der ikke tager det så tungt. Der er en særlig fornøjelse ved, at der på gaden uden for London-værtshuset i Viggo Larsens 'Pat Corner' (1909) reklameres for Stjerneøl og Carlsbergpilsner. Og at den lille udflugtsbåd i August Bloms 'Den hvide Slavehandel' (1910) starter ud i London og lægger til – i Helsingør havn.
Men det gør ikke noget. I nutidens avancerede film kan man ofte føle det hele rigeligt langstrakt og omstændeligt. Sådan var det ikke i 1910’erne! Her gik det over stok og sten, ikke mindst i kulørte spændingsserier som 'Gar el-Hama', 'Manden med de ni Fingre' og 'Nattens Datter'. Fortælleglæden boblede og lod sig ikke begrænse af unødige hensyn til sandsynlighed og realisme. Filmsproget rummede sin egen uimodståelige realisme: Man så det jo med sine egne øjne!
Den formuende Jens Larsen fra Amerika får problemer, da han rejser hjem til Danmark i filmen 'Sherlock Holmes i Bondefangerklør' fra 1910. Still fra filmen.
Verden var så uskyldig dengang. I dag bekymrer vi os over transportsektorens klimatruende CO2-udledninger og over kommunikationsmediernes potentiale for uønsket overvågning og udspredning af usandheder. Dengang var det anderledes. Man mærker i filmene begejstringen over alt det nye. Det var så genialt alt sammen – hurtigtoget, automobilen, telefonen. Wow!
Peter Schepelern er lektor emeritus ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Foto: DFI
Men det er samtidig film, der fokuserer på skyggesiderne, på social elendighed, på samfundets uretfærdighed og sindets mørke. Forbrydelse og straf. Mest fascinerende i hovedværker som Holger-Madsens moralsk opbyggelige 'Evangeliemandens Liv' (1915) og Benjamin Christensens storslåede 'Hævnens Nat' (1916).
Krimifilmene holder op først i 1920’erne, lidt pludseligt. Det var nedgangstider for dansk film, de store år var forbi. I 1931 kommer lydfilmen så til Danmark, først med genindspilninger af 'Præsten i Vejlby' og 'Hotel Paradis', der anslår en mørk tone. Men den klinger hurtigt af. For så tager folkekomedien og det lette lystspil over. Nogen vil mene, at det er lidt af en straf. I hvert fald er forbrydernes tid forbi for denne gang.
Se alle de stumme krimifilm her.
Holger Madsens 'Evangeliemandens Liv' (1915) handler om en dragende lægprædikant med en dyster fortid. Still fra filmen.
