"Mirror", som Ladefoged selv beskriver som en art documentary, er sidste og tredje del af hans projekt om bodybuilding i Norden. Forud for filmen går både en bog og en udstilling, der er blevet vist flere steder i Europa. Ladefoged er som stillfotograf bl.a. kendt for sine reportagefotos fra Albanien i slutningen af 90’erne og for stærke og foruroligende billeder fra krigen i Kosovo.
Som fotograf er han fascineret af bodybuilderens ekstremt skulpturelle krop og som instruktør af de mennesker, der løfter op mod 25 tons vægte på en formiddag for at opbygge en krop, der for nogle er smuk og for andre hæslig. "I de fleste sportsgrene kan man måle sig selv på noget konkret. En 100 meter-løber har stopuret. En vægtløfter har kiloene. Men bodybuildere har kun spejlet. Det er derfor, jeg kalder projektet for "Mirror",” fortæller Joachim Ladefoged. At dokumentere denne kamp med og mod sit eget spejlbillede, er en af ambitionerne med "Mirror".
Æstetikken fortæller historien
Ladefoged begyndte at fotografere bodybuildere ved DM i 2001. Ideen om også at dokumentere i levende billeder fik han i de mange timer, der gik med at vente på, at bodybuilderne fik et minut eller to, hvor de kunne stille op til fotografering. Ladefoged havde medbragt et lille Sony-videokamera, og da han pludselig stod med 10 sekunders film, hvor en muskelsvulmende bodybuilder bevægede sig gennem rummet på en utrolig yndefuld måde, vidste han straks, at dét ville han aldrig kunne fange med et fotografi.
Udfordringen lå nu i at få stillbilledets æstetiske niveau med over i filmformatet. "De fleste dokumentarfilm er pissedårligt filmet," siger Joachim Ladefoged. "Det kornede, journalistiske præg har sin charme, men ikke altid. Æstetikken er med til at fortælle historien, og her krævede historien billeder på et højt æstetisk niveau. Oprindeligt ville jeg have haft mine stills med i filmen, men det fungerede ikke. Og fordi jeg ikke ville miste den fordel ved fotografiet, at man kan betragte det i lang tid, lavede vi filmen i slowmotion, så der er tid til at studere billederne. Vi droppede også real-lyden. Så filmen er endt som en meget æstetiseret og komprimeret reportage. Derfor har den også sin naturlige begrænsning i længde – det ville blive for meget af det gode, hvis vi havde lavet 30 minutter."
Fra individualist til teamplayer
Fra at rejse verden rundt som enspænder med kameratasken over skuldrene, skulle Ladefoged med "Mirror" nu være en del af et filmhold. Det betød, at nogle vaner skulle ændres, men overordnet var det en gevinst: "Jeg vidste, hvilke scener jeg ville have med, fx hvordan deltagerne smører sig ind, hvordan de poserer foran spejlet og sammenligner sig med hinanden. Jeg ville have billeder af deres spændte blodårer og af deres koncentration, inden de skulle på scenen. Det havde jeg så et super dygtigt team, der kunne hjælpe mig med. Det betød også, at jeg fx kunne koncentrere mig om detaljen – fx om at styre lyskilden, så vi kunne give et stillestående motiv en ny dynamik."
Det handler om kroppen
Filmen handler om kroppen, men ikke kun om bodybuildere, selvom de med Ladefogeds ord er "røvfotogene". For så vidt kunne dens fascination af kropslige ekstremer også have handlet om anoreksiofre. "Men kan man det?," spørger Ladefoged. "Det er et interessant spørgsmål – allerede bodybuildere er kontroversielle i manges øjne."
Den grundlæggende fascination af at udtrykke sig så kraftigt med kroppen som medium har en særlig betydning for Ladefoged. I 20 år var han nemlig forhindret i det pga. følgerne af en svær leddegigt – og først i de senere år er han igen kommet til at dyrke sport. "Mirror" er derfor også hans forsøg på at komme ind bag overfladen og undersøge, hvad der egentlig foregår i hovedet på de poserende, olierede mænd og kvinder. "Projektet handler lige så meget om min egen voyerisme som om deres narcissisme."