"Lad de små børn ..." indstillet til europæisk nominering

Pressemeddelelse22.
september 2004
Paprika Steens "Lad de
små børn ..." er indstillet som eneste danske film til kampen om The
European Film Awards 2004. Den dansk støttede islandske film "Niceland" af
Fridrik Thor Fridriksson optræder også blandt de 42 film, som bestyrelsen
for European Film Academy har udvalgt.
1600 medlemmer i
European Film Academy har stemmeret. De modtager alle en videokopi af de
42 film og skal herefter stemme om hvilke film, der skal nomineres i
kategorierne Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Kvindelige
Skuespiller, Bedste Mandlige Skuespiller, Bedste Manuskriptforfatter,
Bedste Fotograf og Bedste Komponist. Den 11. november offentliggøres
nomineringerne. Akademiets medlemmer vil dernæst vælge vinderne, som
modtager priserne ved det årlige European Film Awards-arrangement, der
denne gang finder sted i Barcelona den 11. december.
I forbindelse med The
European Film Awards uddeles også People's Choice Awards, som de
europæiske biografgængere kan få indflydelse på ved at afgive stemmer på:
www.jameson.ie/peopleschoice

"Lad de små børn ..."
har netop modtaget Publikumsprisen på Film by the Sea Filmfestival i
Holland, som blev afholdt i Haag og Vlisssingen 10.-19. september. De
10.000 deltagere i afstemningen var meget begejstrede for Paprika Steens
film, som opnåede 4,47 point på en skala fra 1 til 5.
European Film Awards: www.europeanfilmacademy.org
Film by the Sea Filmfestival: www.filmbythesea.nl
For yderligere
oplysninger, kontakt: Det Danske Filminstitut
Lizette Gram, 2482 3758,
lizetteg@dfi.dkLars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk
"Lad de små børn ...",
Paprika Steen, Nordisk Film "Niceland", Fridrik Thor
Fridriksson, Zik Zak Filmworks/Nimbus Film