"Larger than Life" om indisk film

Pressemeddelelse26. november 2003
Helle Ryslinges
dokumentarfilm om indisk film, "Larger than Life", får biografpremiere
fredag den 28. november. Filmen lå på en 9.-plads over de mest sete film
ved den netop afholdte internationale dokumentarfilmfestival,
cph:dox.
Helle Ryslinge tager med
"Larger than Life" sit publikum med på en rejse ind i den indiske
filmkulturs sjæl: med til de tæt pakkede biografsale hvor inderne nyder
filmenes farvefyldte og fantastiske univers, rundt på gaderne hvor film er
synlig overalt og hvor filmmusikken fylder ørerne, med bag kameraerne hvor
man møder de forgudede topstjerner.
At indisk film også
appellerer til de danske biografgængere, viser publikumstal for
visningerne af hindifilm på den danske NatFilm-festival i 2002 (1514) og
2003 (1757) med film som "Lagaan", der vandt festivalens publikumspris i
2002, "Ashoka" og "Devdas", som vandt festivalens publikumspris i
2003.
Filmen, der har
spillefilmslængde, er produceret af Haslund Film i koproduktion med Virus
Film med støtte fra Det Danske Filminstitut. Den får premiere i Vester Vov
Vov (København), Cafe Biografen (Odense), Øst for Paradis (Århus) og
Biffen (Aalborg) fra den 28. november.
Virusfilm: www.virusfilm.dk Haslund Film: www.haslund.org (pressebilleder kan
downloades i trykkvalitet)
For yderligere
information, kontakt:
Haslund FilmLise
Saxtrup, 2026 7440, lise@haslund.org

Det Danske
FilminstitutLars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk