Leth på museum i Bilbao

Jørgen Leths filmværk bliver flot præsenteret, når Bilbao Fine Arts Museum åbner en retrospektiv serie fredag den 13. august.

Jørgen Leths film har turneret verden over, fra Toronto til Athen, fra Teheran til Sao Paulo. Nu bliver 16 af den danske filmveterans værker vist i Nordspanien på Bilbao Fine Arts Museum fra 13. august til 1. oktober.

Publikum får lejlighed til at møde Jørgen Leth selv den 1. oktober, hvor museet har inviteret ham til en paneldiskussion om hans værk, efter alle filmene er blevet vist.

Den retrospektive serie består bl.a. af:

Det erotiske menneske, 2010 (verdenspremiere på Toronto International Film Festival i september)
De fem benspænd, 2003
Haitï. Uden titel, 1996
Traberg, 1992
Notater om kærligheden, 1989
Notater fra Kina, 1987
Det legende menneske, 1986
Pelota, 1983
66 scener fra Amerika, 1982
En forårsdag i helvede, 1977
Livet i Danmark, 1972
Det perfekte menneske, 1968

Læs mere om Jørgen Leth i FILM#Special (PDF version).
Om Jørgen Leth på Bilbao Fine Arts Museum (på spansk)

Tags: