London calling

Billede til artiklen London calling

Efter at have behandlet nogle af de hårdeste miljøer i Danmark i sin Pusher-trilogi har Nikolaj Winding Refn kastet sig over den mand, der omtales som Englands farligste fange. Refns spillefilm "Bronson", der får verdenspremiere på London Film Festival den 17. oktober, er et engelsk-produceret portræt af Charles Bronson. Han har nu siddet i isolation i næsten 30 år blandt andet pga. flere voldelige gidselepisoder. "Bronson" har forventet danske premiere i 2009.

London Film Festival har igen i år udtaget et stort antal danske film. Festivalen åbner onsdag den 15. oktober og fortsætter til den 30.

Den biografaktuelle thriller "Kandidaten" får sin internationale premiere på festivalen. På de første to uger i biograferne herhjemme har 83.445 valgt at løse billet.

"Flammen & Citronen" og animationsfilmen "Disco Ormene", der begge fik en flot modtagelse ved Toronto Internation Film Festival deltager også i London. "Disco Ormene", der er instrueret af Thomas Borch Nielsen, får premiere i danske biografer den 10. oktober landet over. Desuden deltager børnefilmen "Cykelmyggen og Dansemyggen" og kortfilmen "Dennis".

London Film Festival

http://www.bronsonthemovie.com/

Trailer til "Bronson":