Af Katrine Hornstrup Yde
"Jeg lover, at du aldrig kommer på plejehjem."
Michael Noer havde skrevet sedlen i hånden og lagt den ved sin mormors telefon. Og når hun ringede til ham om aftenen og fortalte, at hun sådan frygtede, at hun skulle ende som sin mand og blive frarøvet den sidste selvstændighed, så kunne Noer sige: "Mormor, kig ned. Hvad står der på sedlen?"
Han skrev også en anden seddel, som røg ned i hans skrivebordsskuffe, og som på overfladen lå milevidt fra instruktørens tidligere højdramatiske fiktionsuniverser: "Lav en spillefilm om plejehjem." Det blev til filmen "Nøgle Hus Spejl".
Trods Michael Noers løfte endte hans mormor på plejehjem. Og hans oprindelige tanke om at fremstille plejehjemmet som en horrorhistorie om det sidste og håbløse stop før døden endte som en romantisk coming-of-age film med dansk filmhistories største nulevende skuespiller, Ghita Nørby, i hovedrollen.
Fordommene faldt
"I mødet med Ghita fandt jeg en ven, som aldersmæssigt ikke var langt fra min mormor, men som jeg kunne snakke med om helt andre ting, og som fik mig til at indse, at vi langt hen ad vejen kæmper med det samme hele livet," fortæller Michael Noer nu.
"Når du lægger den optik ned over et miljø, så får du automatisk et drama, som alle kan relatere til."
Noers oprindelige angst for plejehjemmet blev forvandlet til et fordomsafskrællet blik på alderdommens dramatiske faser. Og "Nøgle Hus Spejl", skrevet sammen med Anders Frithiof August, følger således den 80-årige kvinde Lily, der har indvilliget i at flytte på plejehjem i ensomt samliv med sin hjerneskadede mand. Inden for disse fængselslignende mure, som plejehjemmet uundgåeligt må bestå af, oplever hun nyvakt begær og livsgnist i mødet med sin svenske nabo, den indtagende charmør Piloten (Sven Wollter).
"Når vi nu har det så angstfyldt med et plejehjem i vores samfund, så skal man netop ikke beskrive det angstfyldt, men huske at trække vejret og erkende, at det er et sted, hvor mennesker arbejder og bor og kæmper for at få tingene til at glide," siger Noer.
Optaget på et rigtigt plejehjem
"Nøgle Hus Spejl" er skabt ud fra akkurat samme autenticitetsprincip, som han med sin medinstruktør Tobias Lindholm trak ud af virkelighedens fængsel i det råt realistiske drama "R" (2010), og som Noers hæsblæsende drama om bandekriminalitet "Nordvest" (2013) brugte.
Derfor er den optaget på et rigtigt plejehjem. Dens beboere og personale er rigtige beboere og personale. Og filmens karakterer underlægger sig de regler og logikker, der faktisk hersker på det plejehjem. Det var Noers kongstanke, at der ikke skulle være forskel på hans tilgang til at skildre en 18-årig dreng og en 80-årig kvinde. Han ville ikke putte alder i kasser, og han ville heller ikke putte genrer i kasser:
"Vi tog miljøinteressen fra 'R' og tempoet fra 'Nordvest'," forklarer han. "Det er to ting, man ikke forbinder med alderdomsfilm. Men jeg oplevede på plejehjemmet, at når de gamle talte over kaffen, så talte de faktisk ikke langsomt. Vi har bare en mærkelig filmisk forståelse af, at når vi skal lave noget om alderdom, så skal det snøvle afsted."
Alderdommen rummer det hele
"Nøgle Hus Spejl" kommer også til at handle om, hvad sker der, når folk stiller spørgsmålstegn ved din dømmekraft. Der bliver taget noget af det fra dig, når du kommer på plejehjem.
Og denne mørke side, der også er forbundet til alderdom, savner Noer i fiktionens typiske fremstillinger af ældre:
"Sande billeder af død og sande billeder af alderdom finder man sjældent – selv ikke i de vildeste arthouse-film om emnet. Derfor var det vigtigt for mig, at Lily og Piloten ikke går ud og åbner et hotel eller røver en bank," siger han.
Man skal være ærlig over for den verden, man repræsenterer – både når den er rå og ensom og kan føles som et fængsel, og når vi ængsteligt må acceptere det angstvækkende faktum, at plejehjemmet faktisk ofte er det sidste, triste stop før døden. Men man skal også ærligt skildre, at den verden er fyldt med lige så meget lyst og indre dramatik som i resten af livets faser. Begejstring, håb og fortvivlelse er ikke forbeholdt en 18-årig dreng i "Nordvest".
Skandinavisk mikrokosmos
Som sådan er "Nøgle Hus Spejl" en universel fortælling, men plejehjemmet er også vores skandinaviske samfunds mikrokosmos, påpeger Noer:
"En dansk kvinde fortalte mig på et tidspunkt, at hun fandeme ikke håbede, at hun ville komme på plejehjem – men at hun heller ikke regnede med det, når nu hun havde fire børn." Den logik afspejler en selvopfattelse om vores familiestruktur, som reelt er hundrede år forældet.
"I Kina er det i dag lovmæssigt at klage, hvis dine børn ikke tager sig af dig. Men det ændrer sig også nu. Nu laver de dansk inspirerede plejehjem, fordi den kinesiske familiestruktur er ved at ændre sig, og de skal være mere effektive på arbejdsmarkedet. Måske kommer de på bare én generation til at gå igennem det, vi er gået igennem de sidste halvtreds år," siger Michael Noer. "Vi skal alle sammen, også på tværs af kulturer, forholde os til, hvordan vi betragter andre generationer – og hvad vi lover hinanden."
"Nøgle Hus Spejl" vises som åbningsfilm på Göteborg Film Festival den 23. januar, hvor den konkurrerer om prisen for bedste nordiske film. Filmen er også udtaget til Rotterdam Film Festival, der starter den 21. januar.
"Nøgle Hus Spejl" er produceret af Tomas Radoor og René Ezra for Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen får dansk premiere 12. november.
Nøgle hus spejl
I en sen alder møder Lily kærligheden i skikkelse af den jævnaldrende svenske charmør 'Piloten'. Lily har i alt for mange år tilsidesat sig selv, for at kunne tage sig af sin syge mand, Max. Så da hun træffer den livsglade svensker, må hun give efter for hans tilnærmelser og hun overrumples af en forelskelse til stor forargelse for Lilys familie.
