Det er et særsyn at se en film, der har tre kvinder over 60 år i hovedrollerne – både i udlandet og herhjemme. Men med ’Madklubben’ gør instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg og producer Nina Lyng op med underrepræsentationen af modne mennesker på film med en fortælling om tre kvinder, der tager på madkursus i Syditalien, genfinder livsglæden og undervejs bliver mindet om, at livet langt fra er slut, bare fordi man har rundet de 60.
Ambitionen er at skabe en film, der tager den ældre målgruppe seriøst og skildrer alderdom i respektfuld øjenhøjde. En slags ’Sex and the City’ for seniorer, hvor kvindernes hverdagsfortællinger ikke bare er hensat som sidehistorier til en mandscentreret fortælling, som makkerparret siger.
”Det startede med, at vi snakkede med vores mødre, som beskrev, at de ikke følte sig repræsenteret på film. Hvis der endelig var kvinder med i film henvendt til deres aldersgruppe, var det tit, fordi manden var syg eller lignende. Det handlede aldrig bare om kvinderne og deres daglige liv som mor, mormor, partner eller elsker,” fortæller Lyng.
Det pirrede duoens interesse og bekræftede dem i deres antagelse om, at der var behov for en fortælling, som modne mennesker, særligt kvinder, kunne spejle sig i. Men hvordan fortæller man den troværdigt, når man selv er i slutningen af 30’erne og starten af 40’erne?
Uvurderlige detaljer
Sammen med manuskriptforfatter Anne-Marie Olesen Thinghuus blev Lyng og Topsøe-Rothenborg enige om at involvere målgruppen tidligt i processen. Først for at finde ud af, om der var en bred efterspørgsel blandt målgruppen og siden for at få kreativ sparring til, hvilke temaer og emner der optog kvinder i aldersgruppen.
”Vi inviterede en masse kvinder i målgruppen til fokusgruppeinterviews, hvor de fortalte om alt fra sex og forhold til arbejde, familierelationer, drømme og aspirationer. Og deres fortællinger blev til konkrete scener i filmen, mens alle karaktererne i filmen bygger på elementer fra de mange interviews,” siger Topsøe-Rothenborg og fortsætter:
”Vi var selv alt for unge til for alvor at være kloge på målgruppen, så selvom vi selvfølgelig havde idéer på plads inden researchen, så ændrede det hele sig vildt meget undervejs i processen. Det var vigtigt for os at lytte og dermed gøre filmen autentisk, hvilket blev en løbende proces, hvor vi også fik personer fra målgruppen til at læse manuskriptet igennem undervejs, så vi sikrede os, at de ikke følte, der blev talt ned til dem.”
Hvor lang tid brugte I på research?
”Selve researcharbejdet strakte sig over et år. Vi var rundt i hele landet og lave voxpop-undersøgelser. Og vi fik entydigt at vide fra omkring 95 procent af de adspurgte i den ældre aldersgruppe, at de ikke følte sig repræsenteret i dansk film, samtidig med at de gav os så mange uvurderlige detaljer om deres liv,” siger Lyng.
Føle sig set
Makkerparret tog desuden kontakt til Danmarks Statistik for at få data på, hvor stor målgruppen egentlig var. Og det viste sig faktisk, at seniorerne paradoksalt nok er den største og hurtigst voksende målgruppe i Danmark, selvom der bliver produceret meget lidt indhold målrettet dem.
Alligevel var det en kamp at indhente finansiering og overbevise blandt andet Filminstituttet om, at filmen var vigtig og skulle laves:
”Når det gælder den ældre målgruppe, er der en tendens til at tro, at de bare kan se alle slags film. Men der var den klare tilbagemelding, at det kan de ikke bare – selvom de gerne vil i biografen. Vi ser det som en selvfølge, at unge gerne vil føle sig set på film og tv, men det var sværere at overbevise folk om, at det også er tilfældet med den ældre målgruppe,” siger Lyng.
Det indgående arbejde med publikum allerede under filmens tilblivelse har ført til pæne resultater i lanceringsfasen, fortæller makkerparret. 98 procent af de adspurgte til Filminstituttets testvisning har sagt, at de vil anbefale filmen – både det yngre og ældre publikum og mænd såvel som kvinder – hvilket placerer filmen i top fem over danske film, der har testet bedst hos Filminstituttet.
”Jeg tror helt klart, det er på grund af researchen, at så mange melder direkte tilbage, at de endelig føler sig set og ikke føler, at de bliver talt ned til. Og det var jo missionen: At skabe en film til ældre, hvor de føler, at de kan genkende sig selv,” fortæller Lyng.
Kommer I til at fortsætte med at arbejde tæt med målgruppen fra begyndelsen på fremtidige projekter?
Topsøe-Rothenborg: ”Helt bestemt. Vi har begge gjort det i mange år på tidligere projekter, men det er dejligt, at der er kommet fornyet fokus på at inddrage målgruppen tidligt blandt andet med Filminstituttets PublikumsFokus-pulje. Det er en enormt vigtig investering.”
Lyng: ”Vi er faktisk også blevet opfordret til at lave en ’Madklubben 2’, og vi har allerede nu kigget på hinanden og sagt: Hvis det skal ske, så skal vi lave nye fokusgruppeinterviews, så vi får noget nyt materiale. Vi starter ikke bare med at digte en historie. Vi skal møde alle de her mennesker på ny, så vi kan fortælle deres historie.”